Projekt Udenfor

5. Er der lige mange hjemløse i alle vestlige lande

Det er svært om end umuligt at sammenligne antallet af hjemløse på tværs af landegrænser og det, selv om landene alle er vestlige. Forholdene er anderledes i de enkelte lande, og det er kun de færreste lande, der gør et seriøst forsøg på at tælle antallet af hjemløse.

I Danmark ved vi med baggrund i statistiske opgørelser, hvor mange beboere, der benytter sig af særlige botilbud til hjemløse. Dette tal er nogenlunde stabilt og ligger på ca. 8000 mennesker. Det kan give et fingerpræg om antallet af hjemløse, der bruger botilbuddene, men de årlige opgørelser fra botilbudene dur ikke som sammenligningsgrundlag, da tilbud til hjemløse er forskellige på tværs af landegrænser.

I andre lande forsøger man fx først og fremmest at hjælpe hjemløse med en selvstændig bolig og kun i begrænset omfang har herberger, eller man lader i større grad mennesker sove på gaden. Imidlertid vurderes det, at antallet af hjemløse i de fleste vestlige lande ligger på mellem 0,2 og 0,8 pct. af hele befolkningen. 

Tilbage til spørgsmålsliste

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close