I forbindelse med det europæiske fattigdomsår 2010, ønskede projekt UDENFOR at sætte fokus på København som en metropol, der er tilpasset den samtid vi lever i og som aktivt og ligeværdigt inddrager marginaliserede borgere i byrummet.
Ideen med Poverty Walks er at undervise og træne motiverede hjemløse til at fungere som engagerede byvandringsguider, der inviterer medborgere og hovedstadsbesøgende på vandringer i de hjemløses univers. Med initiativet ønskede projekt UDENFOR at give ordet til byens socialt udsatte. Undervejs på turen præsenteres de deltagende for guidernes erfaringer med livet på gaden, fattigdomslokaliteter, historiske seværdigheder og oversete københavnske afkroge.
Poverty Walks flyttede til Sundholm under Projekt Socialøkonomiske Virksomheder d.1. juni 2011.
LINK
Ny webside for projektet er www.gadensstemmer.dk, hvor du også kan tilmelde dig turene.
Download evalueringsrapport om projekt Poverty Walks (Trykt udgave kan fås ved henvendelse til lla@udenfor.dk)