Projekt Udenfor

Internationalt netværk

projekt UDENFOR har et stort internationalt netværk. Med baggrund i de mange kontakter vi har til udlandet, tilbyder vi danske og udenlandske samarbejdspartnere at dele ud af vores netværk. Hvis du eller din organisation ønsker at tage på en studietur, hvor der er fokus på hjemløshed og udstødelse, kan du ringe til os og få gode ideer til besøgssteder og evt. få en kontaktperson i det pågældende land. Alt efter, hvor meget arbejde, vi kommer til at lægge i at skabe og formidle en kontakt til pågældende institution eller person, vil vi pålægge dig/jer et gebyr herpå i arbejdstid. Kontakt sekretariatschef Ninna Hoegh for at høre nærmere på nh@udenfor.dk

projekt UDENFOR er medlem af følgende organisationer:

MHE (Mental Health Europe)

projekt UDENFOR har siden 1997 været medlem af den europæiske paraplyorganisation Mental Health Europe/ Santé Mentale Europe. MHEs medlemmer er organisationer, der beskæftiger sig med forhold om psykisk lidelse og psykisk sundhed uden for sundhedsvæsenet. MHE har medlemmer over hele Europa og i 1999 arrangerede projekt UDENFOR i samarbejde med MHE en tværeuropæisk konference i København under overskriften Dialog.

Det har først og fremmest været projekt UDENFORs bestyrelsesformand, Preben Brandt, som har haft den jævnlige kontakt med foreningen og deltaget i dens konferencer, seminarer og generalforsamlinger. Preben Brandt har også flere gange skrevet indlæg i MHE’s nyhedsbreve.

Du kan læse mere om MHE på organisationens hjemmeside mhe-sme.org

SMES (Mental Health Social Exclusion)

I 2000 var projekt UDENFOR med til at stifte den tværeuropæiske forening Mental Health Social Exclusion/Santé Mentale Exclusion Sociale. Foreningens medlemmer er en række mindre nationale foreninger og organisationer og en række enkeltpersoner, der alle beskæftiger sig med forhold omkring udstødelse af mennesker med særlige psyko-sociale problemer. Foreningen er aktiv i forhold til mindre EU-projekter omkring flernationale seminarer og udveksling af viden i forhold til den EU-baserede åbne koordinations metode. Derudover har projekt UDENFOR arbejdet tæt med SMES om konferencer i Lissabon (2002), Prag (2004) og Berlin (2005).

projekt UDENFOR har især haft et langt og tæt samarbejde med foreningsstifteren Luigi Leonori. Indtil 2004 var Preben Brandt medlem af SMES’ bestyrelse. Denne post varetages nu af sekretariatsleder Ninna Hoegh.

Du kan læse mere om SMES på foreningens hjemmeside smes-europa.org

 
FEANTSA (European Federation of National Organisations working with the Homeless) 

I 2004 blev projekt UDENFOR optaget som medlem af FEANTSA, den europæiske paraplyorganisation og europæiske forbund af nationale organisationer, der arbejder med hjemløse (European Federation of National Organisations working with the Homeless /Fédération Européenne d'Associations Nationales Travaillant avec les Sans-Abri). Organisationens medlemmer er nationale europæiske NGOer, der beskæftiger sig med hjemløshed og med mennesker, der er hjemløse. projekt UDENFOR deltager aktivt i arbejdsgrupper, seminarer og konferencer og har jævnligt artikler i foreningens elektroniske og fysiske tidsskrift.

Du kan læse mere om FEANTSA på foreningens hjemmeside feantsa.org

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close