Projekt Udenfor

projekt UDENFOR på konference i Canada
11-09-2009

Når forskere og praktikere fra Canada, England og Danmark deltager i en konference om udfordringer og metode i socialt arbejde i Halifax, Canada til oktober, er projekt UDENFOR med på programmet.

Socialrådgiver og praktikvejleder fra pU, Ann Dorthe Lunde, vil repræsentere projekt UDENFOR på konferencen ved et oplæg, hvor hun vil tale om næstekærlighed og humanisme i socialt arbejde.

Projekt Udenfor er blevet inviteret til konferencen i forbindelse med deltagelse i et internationalt praktikprojekt; et Erasmus Mundus projekt. Konferencen, som har temaet ”Reimagining Authenticity and Social Work practice”, afholdes af Dalhousie University i Halifax Canada i dagene 14. til 16. oktober.

Projekt Udenfor håber med sin deltagelse på at være med til at skabe debat samt formidle viden omkring socialt arbejde med udsatte i praksis samt at få ny viden og inspiration med hjem.

 

HUSK
projekt UDENFOR er værter ved årets europæiske FEANTSA-konference 23. oktober i København. Læs mere og tilmeld dig her

 

 

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close