Vi skal væk fra det glatbarberede
11-09-2009

Brugerinddragelse er temaet for årets FEANTSA-konference, som finder sted i København d. 23. oktober 2009 med projekt UDENFOR som vært. I denne mini-serie præsenterer vi nogle af oplægsholderne på konferencen og lader dem fortælle, hvorfor de synes brugerinddragelse er vigtig på hjemløseområdet.

 
Billedkunstner og teaterinstruktør Franck Thomas Staub er kunstnerisk leder for teatret 'Billedspor - Sjælens teater' i Århus. Det er et et teater for skuespillere, dansere og musikere, der er psykisk sårbare eller sindslidende.

Franck Thomas Staub vil på FEANTSA-konference 23. oktober fortælle om sine over 20 års erfaringer med brugerinddragelse via kunsten. I dette interview svarer han på fem spørgsmål om brugerinddragelse og hjemløse i ordets bredeste forstand.

 

Hvorfor er brugerinddragelse vigtig på hjemløseområdet?
Den hjemløshed jeg arbejder med, er sjælens hjemløshed. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke kun betragter hjemløshed som en fysisk ting, altså manglen på en bolig, men mere et eksistentielt problem. Hjemløshed er det modsatte af at føle sig hjemme i sig selv.

For mig er brugerinddragelse så meget en selvfølge, at jeg næsten synes, det er pinligt, at man stadig bruger ordet. Det giver sig selv, at folk skal inddrages i at nå de drømme og visioner, som der kan være hos den enkelte.

Hvad er (tror du) det værste er ved at være hjemløs?
Min oplevelse gennem de sidste 20 år, er, at det er den sjælelige hjemløshed, som er det mest smertefulde. Det at man ikke hører til nogen steder. At man ingen venner eller familierelationer har.

Hvad mener du, er nøglen til færre hjemløse i Danmark?
Én af nøglerne til færre hjemløse er at skabe nogle rum, hvor hjemløshed og alt det anderledes, som de mennesker har med sig, kan være.

Hjemløshed er underlig på den måde, at den både er meget privat, men også offentlig. Mange hjemløse placerer sig i et offentligt rum, så vi kan godt se hjemløsheden. Men vi taler om det, som om det ikke har noget med mig at gøre.

Det der er vigtigt, og kernen i det jeg arbejder med, er at skabe rum, hvor man som udsat kan skabe og blive set på som skabende. Men ikke ud fra en cost/benefit tankegang. Vi skal have nogle andre parametre end at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Det værste, man kan gøre, er at sætte normer op om, at de her mennesker skal være ’nyttige’. Så fratager man dem alt det, der er anderledes og det gør dem ikke mindre hjemløse. Derimod viser man, at man kigger ned på dem.

Hvilke oplevelser har du selv haft med brugerinddragelse?
Dynamikken i Billedspors arbejde er kunstens væsen og kulturen. Og hvis du arbejder med kunstens væsen, kan du ikke undgå at blive inddraget. Selvfølgelig fylder jeg som instruktør noget i en forestilling, men det er de psykisk sårbare selv som performer - og det er centralt. Så kommer du næsten ikke nærmere på brugerinddragelse. Det er jo dem selv, som vælger at stå på scenen.

Hos Billedspor møder vi ofte folk, når de har det svært i livet. Vi arbejder med billedet af ’jeg kan ikke’ til ’jeg kan’. Det nye billede skabes under processen.

Hvad vil du tale om i dit oplæg på konferencen?
Udover mine erfaringer fra Billedspor, vil jeg vende begreber som det offentlige rum lidt på hovedet. Der er jo ikke plads til alle, selv om det hedder det offentlige rum, for alt er helt glatbarberet.

Jeg mener, at der iboende i det offentlige system er nogle mekanismer, som ekskluderer folk. Og der er alt for få og for overfladiske løsninger på problemet. Den offentlige støtte glemmer at tage udgangspunkt i de mere eksistentielle problematikker omkring hjemløshed.

Vi skal i stedet have skabt mere plads til de ’billeder’, der nu engang er. Vi kan ikke gemme ensomheden væk – den er der. Ligesom de hjemløse er der.

Vil du med på konferencen? Tilmeld dig her – sidste frist er 5. oktober.