Hver nat sover omkring 70 personer i alderen mellem 18 og 29 år på gaden i København og yderligere 220 i samme alder på herbergerne. Altså i alt – hver nat - omkring 300 personer mellem 18 – 29 år gamle. Hvad er tilbuddene til dem?
Fra den netop offentliggjorte kortlægningsundersøgelse om hjemløse ved vi, at knap hver tredje person, der er hjemløs, har tegn på en psykisk lidelse. Tallet er endda en smule højere for de, der sover på gaden. For de helt unge mellem 18 og 24 år er skønnet, at hver fjerde er psykisk syg. Halvdelen af de personer, der er psykisk syge modtager ingen behandling.
Vi kender nu tallene på dette område. Hver dag er der i hele landet omkring 1200 personer, der udover at have en psykisk lidelse også er hjemløse. 700 af dem modtager ikke behandling.
Blandt de 1300 hjemløse i alderen 18 – 29 år er 300 psykisk syge og knap et par hundrede af dem er uden kontakt med behandlingssystemet.
Fra vores mangeårige arbejde med psykisk syge hjemløse ved vi, at netop disse personer ofte giver anledning til megen diskussion i botilbudene for hjemløse, fordi man føler sig magtesløs over for dem og kan have svært ved at have dem boende. De er, siger vores erfaring, blandt dem, der oftest oplever at blive afvist. Ikke mindst de af dem, der også har et misbrug. Og det kan både være på grund af adfærden, og fordi vedkommende har forladt hjemkommunen og søgt ind på et herberg uden at være tilmeldt kommunen.
Måske tager vi fejl, men vi synes også, i hvert fald hvad angår København, at de forskellige udgående psykiatriske tilbud er meget fraværende i forhold til både de ældre og de yngre hjemløse med psykiske lidelser.
Sagt med andre ord. Man skal ikke lede længe efter en person, som på grund af en psykisk lidelse har ret svært ved at samle sig om sin tilværelse, som både er og kan føle sig meget lidt velkommen alle steder, og som ikke har et hjem at opholde sig i, og derfor må sove på gaden eller natvarmestuer.
Vores erfaring fra gadeplansarbejdet med psykisk syge hjemløse gør, at vi er meget enige med socialminister Eva Kjer i, at der bør rettes megen opmærksomhed mod indsatsen over for de unge hjemløse og herunder også de unge, psykisk syge hjemløse.
Og så er det vi spørger os selv, hvad meningen dog kan være med at ville ændre grundlæggende på Gaderummet, som er et meget åbent, rummeligt og accepterende bo-, rådgivnings- og opholdssted for unge. Som de unge, der kommer der, selv er meget glade for og dybt involverede i. Mens en ikke helt lille gruppe yngre hjemløse skubbes rundt fra det ene tilbud til det andet, evigt til besvær og uden at nogen tænker særligt på dem, når de holder sig væk og overnatter på gaden eller hos mere eller mindre tilfældige venner. Og som for en betydelig dels vedkommende ikke får tilbud om den behandling, som de måske kunne have gavn af.