Unge hjemløse
28-07-2008

Det siges, at antallet af unge hjemløse stiger. Det siger mange, at det gør her i Danmark og fx i en helt ny rapport fra Tyskland, får man at vide, at det samme menes at ske dér.

I øjeblikket kan man således læse en række artikler i dagbladet Information, skrevet på baggrund af den oplevelse, man har af, at flere unge havner i hjemløshed. Artiklerne er hver især et portræt af en ung hjemløs. Det første portræt blev bragt d. 23. juli og det andet d. 26. juli. Begge de to unge, der er blevet portrætteret har prøvet almindelige herberger, natvarmestuer og har levet på gaden i perioder. Lige nu bor de i det socialpsykologiske overnatningssted Gaderummet.

Det er vigtigt at få gjort opmærksom på, at der er unge, der allerede fra den dag de fylder 18 år, ikke bare er boligløse, men udsatte, uønskede og alene med massive problemer. Og som man kan se af de to portrætter i Information, får lov til at sejle af sted uden, at socialforvaltningerne og de etablerede og professionelt bemandende herberger reelt forsøger at gøre noget aktivt for at hjælpe.

Men det er værre end det. Er det virkelig nyt, at ganske unge mennesker får lov til at havne i hjemløshed?

I 1992 skrev jeg disputats om yngre hjemløse. Det gjorde jeg, fordi antallet af helt unge hjemløse var vokset betydeligt gennem 1980’erne. Amtsrådsforeningen offentliggjorde i 1991 en rapport, der viste, at der d. 7. april 1976 boede ca. 110 personer under 25 år på landets herberger. Ved en tælling d. 11. april 1989 var tallet steget til ca. 200. Men ved den tælling, der blev foretaget i uge 7 i 2007 var antallet af unge beboere i aldersgruppen 18-24 år på herbergerne 200.

Væksten i antallet af helt unge, der på grund af hjemløshed søger herberger skete altså i slutningen af 1980’erne og siden har antallet ligget stabilt.   

I de sidste små 20 år kan man altså regne med at 500 – 600 unge under 25 hvert år har måttet tage ophold på et herberg for hjemløse. Det svarer til 2 ud af hver 1000 af en årgang.

Vi ved så også fra den sidste tælling, at der ud over de 200 unge på herbergerne var knap 500 i samme alder, der i den pågældende uge var hjemløse, men sov hos venner eller på steder, der ikke er beregnet til overnatning. Det er første gang, vi kender et så præcist tal for de hjemløse, der ikke lige er på et herberg. Det kan sagtens være stigende. Vi ved bare ikke om det er sådan. Men de unge jeg interviewede i begyndelse af 1990’erne havde stort set også alle prøvet at skaffe sig tag over hovedet ved at tigge andre om at lade dem sove på en sofa og måske for drengenes vedkommende betale med enten at deltage i småkriminalitet fx stofhandel eller for pigernes vedkommende ved at betale med seksuelle ydelser. Så de unge, der valgte at sove andre steder end herberger var der også dengang. Men hvor mange de var, ved vi ikke.

Godt, at der er nogle, der tager det op igen. Men det er mere end svært for mig, at mande mig op til at tro på, at dette vil være noget, kommunerne og herbergerne virkelig vil gøre en indsats for at ændre. For hvorfor er det så ikke sket allerede? Man kan vel ikke komme uden om at se i øjnene, at der har været masser af tid til det. Og ukendt kan det kun have været, hvis man direkte har valgt at lukke øjne og ører.

Preben Brandt