Projekt Udenfor

Undervisning i hjemløshed
14-02-2008

projekt UDENFOR tilbyder undervisning i hjemløshed til Folkeskolens ældste klasser. Sammen med to RUC-studerende har vi tilrettelagt et undervisningsprogram, som har fået navnet Projekt Gadeklog. I undervisningen indgår information, film, rollespil, oplæg og debat samt de hjemløses egne fortællinger.

Med undervisningen i Projekt Gadeklog vil vi sætte fokus på tryghed på gader og stræder for både de unge og de hjemløse.

Vi tilrettelægger undervisningen i dialog med klasselæreren og tilpasser aktiviteterne til den enkelte klasses behov.

En temadag kan være på 2-5 timer og forudsætter min. 10 og maks. 30 elever. Undervisningen er oplevelsesorienteret og kan sammensættes af fx oplæg til klassen, fysiske og skriftlige øvelser, film og personlige hjemløsefortællinger.

Tilbuddet er gratis, idet projekt UDENFOR har modtaget en bevilling fra Danske Initiativpuljer til gennemførelse af Projekt Gadeklog.

Vi medsender nogle foldere om Projekt Gadeklog og ser frem til at høre om jeres interesse for undervisningen. Venligst kontakt Jane Laustsen for bestilling af temadage på tlf. 33 42 76 07 eller mail jl@udenfor.dk.

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close