Udfordringer for hjemløsestrategien i København
12-01-2010

I 2010 begynder arbejdet med regeringens hjemløsestrategi for alvor i de otte kommuner, som er udvalgt til at deltage. Landets største kommune, København, som i 2009 husede ca. 1.550 af Danmarks ca. 5.000 hjemløse, er allerede i gang med deres egen strategi.

Socialforvaltningen i Københavns Kommune begyndte udviklingen af deres egen strategi for hovedstaden allerede tilbage i 2007. Strategien blev vedtaget i november 2008, og det er det arbejde, kommunen viderefører med pengene fra regeringens hjemløsestrategi.

Forarbejdet er færdigt

Udgangspunktet for strategien i Københavns Kommune er blandt andet en behovsanalyse, som kommunen fik lavet i 2008. En af hovedpointerne i analysen var, at der mangler ’flow’ i de boliger, der er. På grund af manglende alternativer bor nogle borgere for længe i boligtilbud, der måske kun er ment som midlertidige tilbud.

- Der skal være mulighed for, at flere kommer ind i de korte, akutte tilbud. Noget tyder på, at der i dag, er ’prop’ nogle steder, fordi det er svært at komme ud i egen bolig, fortæller projektchef i Socialforvaltningen i Københavns kommune, Tina Wils.

Udover behovsanalysen har kommunen også lyttet til de medarbejdere, som helt konkret møder problematikkerne på gaden. Og endelig har kommunen også haft dialog med de hjemløses organisation SAND undervejs i arbejdet med hjemløsestrategien.

Flere alternative plejehjemspladser

En af de mere permanente boligformer, som Københavns Kommune satser på kan nedbringe antallet af hjemløse er de såkaldte alternative plejehjemspladser. I dag er der alternative plejehjemspladser i E-huset på Nørrebro samt nogle plejeboliger på Sundholm og dem har kommunen allerede gode erfaringer med, fortæller Tina Wils.

- Hjemløse bliver ældre og mange har et omfattende pleje- og omsorgsbehov, men ofte også en adfærd, som er vanskelig at rumme i de almindelige plejehjem, siger hun.

Det er derfor planen at oprette minimum 20 helt nye alternative plejehjemspladser i Københavns Kommune, hvoraf de første 6 pladser forventes klar ved udgangen af 2010.  Derudover vil kommunen skaffe flere alternative plejehjemspladser ved at ændre brugen af nogle af de boliger, som kommunen allerede har til rådighed. F.eks. omdannes nogle §107-boliger (midlertidige boliger til borgere med nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne) til §108-boliger – som alternative plejeboliger.

Akutte sovekabiner

En af de meget korte, akutte tilbud, som Københavns Kommune arbejder med i deres hjemløsestrategi, er etableringen af nogle ”sovekabiner” på gaden. Tanken er, at de kan huse f.eks. kokainmisbrugere for en enkelt nat, som på grund af deres adfærd, ikke kan rummes af et herberg. Ideen om sovekabiner kommer oprindeligt fra Japan, hvor travle japanske forretningsmænd bruger sovekabiner.

Præcis hvilken form det endelig projekt kommer til at antage arbejdes der endnu på. Det er dog et væsentligt princip for projektet, at den enkelte borger skal have en kontakt til eksempelvis en gadeplansmedarbejder. Og netop den kontakt er vigtig, mener Tina Wils.

- Det er helt klart et lavtærskel tilbud, men det kræver kontakt med en gadeplansmedarbejder. Og den kontakt kan vi så bruge til at bygge videre på, forklarer hun om ideen bag sovekabinerne.

Et andet indsatsområde i forhold til de akutte tilbud i Københavns Kommune er at skabe mere trygge natcaféer.

- Mange, specielt de lidt mere sårbare personer, holder sig væk fra natcaféerne, fordi de ikke føler sig trygge. Vi har fået 2 millioner kroner til at ændre på de fysiske rammer, så de kan føle sig mere trygge, fortæller Tina Wils.

Noget, der kan skabe mere tryghed på natcaféerne er bl.a. bedre opdeling af områder til kvinder og mænd eller ganske enkelt rarere indretning.

Hurtigere sagsbehandling

Den tredje målsætning i regeringens hjemløsestrategi er, at ingen borgere bør opholde sig mere end 3-4 måneder på et herberg eller forsorgshjem, hvis de er klar til at flytte i egen bolig. For at kunne hjælpe borgerne videre hurtigere, er Københavns Kommune ved at systematisere udredningen af borgens situation på en ny måde.

- Det gælder ganske enkelt om hurtigt at finde ud af, hvad der skal til og sættes ind med. Vi arbejder på at udvikle nogle skemaer, som skal danne baggrund for de interviews med borgene, som vi laver. De første skemaer er ved at blive afprøvet i nogle institutioner, fortæller Tina Wils.

Samtidig har kommunen indført såkaldt ’fremskudt sagsbehandling’ – sagsbehandling direkte på gaden eller værestedet. Et team bestående af både en opsøgende gadeplansmedarbejder og en sagsbehandler vil fremover kunne arbejde med borgerens problemer med det samme frem for at skulle sende borgeren videre i systemet.

Unge væk fra forsorgshjem

En anden af de fire målsætninger i regeringens hjemløsestrategi er at ’Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger’. Med 204 københavnske  unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem eller herberg i 2008 (Tal fra Indenrigs- og Socialministeriets rapport om regeringens hjemløsestrategi) er København ikke overraskende den kommune, som har den største udfordring i forhold til unge hjemløse. Kommunens mål ifølge regeringens hjemløsestrategi er at reducere det antal med 60 procent frem 2012. Og det bliver en stor udfordring, erkender Tina Wils.

- Det er svært at finde billige boliger i København, som er til at betale med kontanthjælp og hvis den unge er under 25 år, er det rigtig svært. (Unge under 25 år får lavere kontanthjælp, red.).

En af de måder København vil afhjælpe problemet på er at reservere nogle af kommunens særboliger til unge mennesker. Det er ganske enkelt for dyrt at bygge nyt, så boligerne skal i stedet findes i eksisterende byggeri. Derudover er et botilbud unge i Rådmandsgade 60 netop er blevet renoveret og fremover vil det være døgnbemandet, fortæller Tina Wils.

- Det vil nok være urealistisk at sige, at vi ikke kommer til at have unge mennesker på forsorgshjem, men Rådmandsgade 60 kan være med til at hjælpe dem videre.

 

LINK
Rapporten Analyse af hjemløsetilbud i København, KUBEN, maj 2008

Københavns Kommune råder over 17 hjemløsetilbud med tilsammen 749 døgnpladser og 458 dagpladser. Heriblandt både kvinde-krise-pladser og mere traditionelle herbergpladser. Læs mere på kk.dk/borger/detsocialeomraade/hjemloese

Download pjece fra Indenrigs- og Socialministeriet, som beskriver Hjemløsestrategien, de involverede kommunernes hjemløseplaner og baggrunden for den samlede strategi her

FAKTA
Hjemløsestrategien er et puljefinansieret program, støttet af regeringen og partierne bag Satspuljen. Det overordnede formål med programmet er at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Der er afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2012. De otte deltagende kommuner er: Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers og Århus.

De fire overordnede målsætninger for REGERINGENS hjemløsestrategi er:

· Ingen borgere skal leve et liv på gaden

· Ingen unge bør opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger

· Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte.

· Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen.