Tid til at ”takke” farvel til velfærdsstaten?
25-06-2007

Ja, ifølge Ole Birk Olesen, chefredaktør på den borgerlige netavis 180Grader, der for nylig debuterede med bogen ”Taberfabrikken”, som er synonym for velfærdsstaten.

I den anledning inviterede Kofoeds Skole torsdag d. 21. juni 2007 til debatarrangement under overskriften Socialt udsatte eller fabrikerede tabere, hvor Ole Birk Olesen og Bettina Post, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening gav hver deres besyv med.

Det er altid en befriende lettelse, når folk taler lige ud af posen – og det gjorde Ole Birk Olesen i den grad. Endelig en liberal person, som stiller sig op og fremlægger sine borgerlige synspunkter uden omsvøb og uden at ”lege” velfærdsstatstilhænger, som de borgerlige politikere ved magten efterhånden er blevet eksperter i.

Ole Birk Olesens pointe var kort fortalt: De økonomiske incitamenter til at tage et arbejde er fraværende i velfærdsstaten. Offentlig forsørgelse af fx narkomaner og alkoholikere skaber flere af ”slagsen”. Narkomanerne og alkoholikerne keder sig, når de bare bliver passivt forsørget og derfor begynder de at tage stoffer/drikke alkohol.…..

Og et andet eksempel: Gerningspersoner til vold og kriminalitet er alle på overførselsindkomster. Sagt på en anden måde begår gerningspersonerne vold og kriminalitet, da de ikke har andet at give sig til. De begår vold og kriminalitet fordi de keder sig.

Og et tredje eksempel: Indvandrerne er i dag en ny underklasse – alt sammen takket være velfærdsstatens passive forsørgelse af denne gruppe... osv.

Ifølge Ole Birk Olesen er kriminalitet, vold, hjemløshed og misbrug eksploderet med velfærdsstatens indtog eller mere præcist, så har velfærdsstaten selv skabt ovenstående problemer via passiv forsørgelse - problemerne kan derfor angiveligt ikke kaldes sociale problemer?

Ole Birk Olesen er sandt nok af den opfattelse, at vi alle dybest set selv bestemmer over vores liv, selv vælger og selv bærer et ansvar for de valg, vi træffer. Han mener, at vi som professionelle skal give denne indrømmelse til andre mennesker – herunder de som passivt forsørges af staten og skatteydernes penge. Ifølge Ole Birk Olesen fortæller de hjemløse også selv, at det er deres eget valg/egen skyld, at de fx drikker.

Desværre sker der herefter en kortslutning i argumentationen: ”Vi vælger selv og har selv ansvar for vores liv” er for Ole Birk Olesen det samme som, at vi intet medansvar har for vores medmennesker! Kan det virkelig passe, at vi skal se på, at andre går til, fordi vi som mennesker dybest set kun har ansvar/skyld for vores eget liv? Konsekvenserne af Ole Birk Olesens globale fremtidsvision er et meget trist og selvcentreret alene-liv, hvor vi som mennesker ikke har et medansvar for den verden, vi i fællesskab skaber, er en del af og bærer et ansvar for.

Ole Birk Olesens pointe er i bund og grund: Passiv forsørgelse er det samme som at være parasit og snylte på andres økonomi. Når dem på passiv forsørgelse finder ud af, hvor behagelig dovenskaben er, ønsker de at fortsætte med at være på passiv forsørgelse. Der er intet økonomisk incitament til at komme ud af den passive forsørgelse. Økonomiske incitamenter er det eneste, der virker i forhold til dyret mennesket, der fra naturens hånd er et dovent væsen.

I sit oplæg kom Ole Birk Olesen også ind på virksomhedernes ”ansvar” og pointerede, at en arbejdsgiver ikke kan ansatte en medarbejder, arbejdsgiveren ikke kan tjene på. Ingen profit, altså ingen ansættelse.

Hos Ole Birk Olesen er der tilsyneladende ingen refleksioner, der rækker ud over pengenes værdi og magt, hvilket er et yderst firkantet ståsted.

Lad mig eksemplificere det med livet som stofmisbruger: En stofmisbruger arbejder gerne i døgndrift for at skaffe penge, så vedkommende kan skaffe stoffer. Hvis der er nogen, som arbejder lige så meget som en topchef, er det en stofmisbruger på evig jagt efter stoffer – vel og mærke uden en sommerferie på 3-4 uger.

projekt UDENFORs mangeårige erfaring viser, at drivkraften for at skaffe penge og dermed stoffer ofte er så stor, at stofmisbrugerens krop ofte også er til salg. Prostitution er sagt på en anden måde et udbredt fænomen blandt stofmisbrugere. Kontanthjælpen rækker måske til to eller tre dages køb af stoffer så i dette tilfælde, er det absurd at tale om kontanthjælpens ødelæggende effekt på det økonomiske incitament til at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsøgende. Stofmisbrugeren er selvforsøgende – selvforsørgende på en destruktiv facon, ville mange mene - og vedkommende ville måske kunne købe sig en strandvejsvilla på sigt, hvis ikke pengene blev omsat til heroin i årerne. Altså er der andre ting på spil for en stofmisbruger, og dennes adfærd kan ikke blot forklares med manglen på økonomiske incitamenter og ren og skær dovenskab.

Jeg vil her ikke komme nærmere ind på forklaringer af stofmisbrug eller hjemløshed for den sags skyld. Det kan man læse mere om her på hjemmesiden fx under de enkelte projekter, vi har i projekt UDENFOR. Jeg vil derimod gerne spørge Ole Birk Olesen; er denne stofmisbruger i dine øjne virkelig indbegrebet af dovenskab? Er det den passive forsørgelse, der driver stofmisbrugeren ud i stofmisbruget eller kan det tænkes, at der også er andre ting på spil?

I modsætning til Ole Birk Olesen leverede næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post et veldokumenteret, nuanceret og visionært oplæg, hvor hun kom ind på virkningerne af de økonomiske incitamenter og konsekvenserne af den førte politik med afsæt i lov om aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesministeriet udgav i oktober 2006 en meget omfattende undersøgelse under overskriften ”Kulegravning af kontanthjælpen”. Bettina Post gennemgik nogle af resultaterne - herunder at økonomiske incitamenter angiveligt har en effekt for dem, som modtager kontanthjælp i kortere tid, men ikke for langtidsledige.

Beskæftigelsesministeren gør i rapporten også opmærksom på, at kontanthjælpsloftet ikke altid er en tilstrækkelig betingelse for at få folk i arbejde. Derfor skal vi sætte mere fokus på de andre barrierer, der er for at kontanthjælpsmodtagere kan komme i arbejde. Misbrugsproblemer, ringe kvalifikationer, alt for ringe danskkundskaber for indvandrere og kvaliteten i indsatsen (Kulegravning af kontanthjælpen, s.3).

Med andre ord viser undersøgelsen, at de økonomiske incitamenter langt fra er et løfte om en bedre tilværelse for alle. 

Kulegravningsundersøgelsen viser blandt andet, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere er yderst sammensat og både omfatter studerende, der lige er blevet færdige med deres uddannelser og psykisk syge alkoholmisbrugere. Det betyder også, at perioden for modtagelsen af kontanthjælp for den enkelte også er meget forskellig. Nogle berøres i en kortere tid, mens andre er langvarigt på kontanthjælp. Denne sammensætning betyder også, at gruppen ikke reagerer på op- og nedgange i konjunkturerne, men at gruppens størrelse kun i begrænset omfang følger ledigheden.

Bettina Post kom også ind på, at antallet af fogedudsættelser, hvor folk udsættes fra deres boliger, er eksploderet markant, hvilket har fået socialministeren til at iværksætte en undersøgelse.

Afslutningsvis kom Bettina Post ind på vigtigheden af virksomhedernes medansvar i forhold til at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Hun sagde blandt andet, at hvis de ca. 25.000 virksomheder i Danmark i gennemsnit hver ansatte to medarbejdere, som de ikke skulle profitere på, ville 50.000 ledige komme i arbejde. Dét kan man da kalde en klar vision med en overordnet handlingsplan, som nu venter på at blive ført ud i livet!

Serap Erkan