Projekt Udenfor

Specialer med fokus på hjemløshed
20-05-2008

projekt UDENFOR har tre specialepladser til studerende, der skriver om hjemløse- og udsatteområdet. I første halvdel af året har Nina Bergholdt Jensen og Anne Ranning skrevet speciale hos os.

Nina læser social videnskab og forvaltning på RUC og har i sit speciale fokus på vold mod hjemløse. I de fleste undersøgelser både herhjemme og internationalt, er der først og fremmest fokus på omfanget og karakteren af volden og i mindre grad på, hvordan man kan forstå volden. Nina forsøger derfor at sætte volden ind i nye sammenhænge, hvilket kan være med til at udvide det begrebsapparat, der knytter sig til vold mod hjemløse, og i sidste ende skabe en dybere forståelse af volden.

Anne læser psykologi på Aarhus Universitet og med afsæt i en socialkonstruktionistisk teoriramme undersøger Anne hjemløses oplevelser af hjælp og støtte fra systemet og andre steder. Hun stiller spørgsmålet: Hvilken form for hjælp opleves som givende, og hvordan mislykkes hjælpen?

Det er muligt at finde specialerne på vores elektroniske bibliotek MARGIN inden udgangen af 2008.

Nina B JensenAnne Ranning

 

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close