Socialrådgivning og socialt arbejde.
01-11-2008

Af: Posborg, Rikke, Helle Nørrelykke og Helle Antczak (red) (2008). København: Hans Reitzels Forlag. (Faglitteratur).

Selvom ordet hjemløshed ikke er til at finde i denne bog er den fyldt med så megen viden og med så mange kloge overvejelser, at man i arbejdet med hjemløse vil få langt mere kompetence, hvis man læser bogen. Og det hvad enten man er socialrådgiver af uddannelse eller med en anden uddannelse i bagagen arbejder med hjemløse. Eller udfører socialt arbejde i det hele taget.

Bliver man ikke igen og igen nødt til at diskutere om man kan udføre socialt arbejde uden at påtage sig”forpligtelser, der handler om at ændre på de sociale forhold i samfundet”? Eller som spørgsmålet kan koges ned til: ”er lappeskræderi nok?”

Bogen afdækker hvordan underprivilegerede grupper og enkeltpersoner kan komme til kort over for et liv, der skal leves i en verden, hvor kravene til den enkelte er (for) store og ofte hænger sammen i komplicerede netværk, hvor den ene fejldisposition eller det ene uheld fører til nye indtil det hele ender i et morads, det ikke er til at komme fri af. ”For den fattige del af befolkningen er vejen til et godt liv belagt med særlige barrierer i form af diskriminerende strukturer og social ulighed i samfundet” skriver forfatterne.

Og bogen viser nogle af de veje socialarbejderen kan benytte sig af. Det kan fx være hverdagspædagogik, empowerment, boligsocialt arbejde, opsøgende arbejde og en række andre metoder. Men selvfølgelig er metoder ikke nok.

Enhver der arbejder med mennesker, ved at den personlige kompetence også er vigtig. Kan den personlige kompetence læres, spørges der i bogen. Hvad med etik? Hvad med at være tilstede?

Læs selv det afsnit i bogen. Og læs det igen. Ikke fordi det er et afsnit, der er svært at læse, men fordi den indsigt, afsnittet giver bør tænkes igennem med jævnlige mellemrum. Er socialpolitik afskaffet og erstattet med velfærdspolitik og beskæftigelsespolitik? Det er ikke kun denne bog, der stiller dette provokerende spørgsmål. Sådan må alle vi, der beskæftiger os med socialt udsatte og ikke mindst de i særlig grad socialt udsatte mennesker, der er hjemløse, spørge. Bogen kommer lige her før Velfærdsministeriets hjemløsestrategi skal til at føres ud i livet. En række kommuner får i den sammenhæng et særligt ansvar. Jeg håber at de overvejelser om godt socialt arbejde og socialrådgivning, som diskuteres i denne bog også vil blive læst af tilrettelæggere og praktikere, der nu skal til at tænke strategi for at mindske antallet af hjemløse og hjælpe hjemløse til at skabe sig et bedre liv.

PBr