Socialministerens hjemløsestrategi
15-08-2007

I går bragte vi nyheden om offentliggørelsen af socialministerens kortlægningsundersøgelse af hjemløshed gennemført af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det er meget positivt, at den første kortlægningsundersøgelse nu er færdig og flere vil følge efter, så vi på den måde kan følge udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark over tid.

Undersøgelsens øjebliksbillede viser, at 5.253 personer var hjemløse i uge 6, 2007, og at 3/5 heraf befinder sig i hovedstadsområdet. Du kan læse hovedresultaterne her: http://www.sfi.dk/sw51282.asp

Mediernes og socialministerens konklusioner på undersøgelsen er klar, og Ritzaus Bureau har da også valgt overskriften Færre hjemløse end ventet og citerer socialministeren for følgende:

Selv om der ikke tidligere har været konkrete tællinger af hjemløse, har der mellem år og dag været en række forskellige skøn, som har ligget højere. På den baggrund er socialminister Eva Kjer Hansen (V) lettet (Ritzau d. 13. august 2007).

Mere skulle der ikke til for at lette socialministerens tryk. Men er det ikke lidt for nemt at blive lettet over at tallet ikke er højere - end forskellige skøn! I sidste ende er det mere interessant at se på, hvad regeringen vil gøre for de hjemløse og for at afskaffe hjemløsheden.

Socialministeren præsenterede i går d. 14. august til et pressemøde regeringens hjemløsestrategi med følgende overskrift på flipoveren: Afskaffelse af den ufrivillige hjemløshed. På det næste stykke papir stod der Ansøgningspulje på 600 millioner kr. Hverken mere eller mindre.

Du kan læse de fire punkter i socialministerens hjemløsestrategi her: http://www.social.dk/global/nyheder/Nyhedsarkiv/2007/SM/hjemloesestrategi.html

Hvad ufrivillig hjemløshed indbefatter, svarede socialministeren ikke på, selv om hun til pressemødet fik spørgsmålet stillet direkte. Hun fik imidlertid fortalt, at de 600 millioner kr. blandt andet skal gå til 1000 boliger til de hjemløse, og at de er øremærket til kommunernes indsats overfor de hjemløse.

Hvis du er i stand til lidt hovedregnskab vil du formentlig spekulere over regnestykket allerede på nuværende tidspunkt. Går en plads på et herberg for at være en ”bolig”? Skal de 1000 boliger bygges fra bunden? Hvis ja og vi bruger alle 600 millioner kr. til bolig, er det så muligt at bygge en enkel bolig for 600.000 kr.? Og hvis ja, hvad med finansieringen af den socialpædagogiske støtte til mange af de hjemløse, som ifølge undersøgelsen har brug for intensiv støtte på grund af komplekse sociale og helbredsmæssige problemer, og hvor 69 pct. er misbrugere og ca. 30 pct. psykisk syge?

Nu er pengene der og fra socialministerens side var der ikke mere at sige end at opfordre kommunerne – især Københavns Kommune - til at gribe bolden og ansøge om pengene. Med kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret fra de tidligere amter på botilbuds-området til hjemløse. Det er først nu, at kommunerne skal til at lære området at kende og i det lys, må vi spørge os selv, om kommunerne overhovedet har overskud til at sætte nye initiativer i værk og ansøge om pengene i en situation, hvor de er ved at lære det hele fra grunden?

Måske er problemet ikke manglen på boliger, men som en af de hjemløse til pressemødet sagde: Der er boliger nok i København. De er bare ikke til at betale. Og ja, vi har jo alle set de supermoderne, smarte bygninger langs havnemolen og andre steder i København poppe op i et tempo, der gør os alle forpustede. De er bare ikke til at betale.

Hvad antallet på 5.253 hjemløse angår dækker det over et øjebliksbillede og skal behandles derefter. For det første er tallet et minimumstal, da ikke alle - naturligvis som i alle mulige andre undersøgelser - er blevet talt med. Rapportens forfattere gør også selv opmærksom herpå. For det andet er det alene hjemløse med dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse, der er blevet registreret. Det er der for så vidt ikke noget galt i, men der er ikke desto mindre rigtig mange udenlandske hjemløse – især svenskere og nordmænd – i Danmark, særligt i København, vi som stat må forholde os til. For det tredje er der efterhånden flere og flere østeuropæere i de Københavnske gader. De er her oftest på et turistvisum, men de må betragtes som hjemløse i det tidsrum, de er her, da de oftest lever på gaden som andre hjemløse.

For at få et praktisk eksempel på problematikken omkring de udenlandske hjemløse, der ikke er talt med i kortlægningen, kan vi fremhæve projekt UDENFORs opsøgende arbejde blandt psykisk syge hjemløse. I øjeblikket er halvdelen af de psykisk syge, vi har kontakt til, udlændinge, og de fleste er fra de nordiske lande. I projekt UDENFOR ved vi fra vores internationale arbejde og netværk, at det ikke kun er Danmark, europæiske hjemløse borgere valfarter til: Andre europæiske lande står over for en lignende øget tilstrømning af udenlandske hjemløse, hvilket tyder på, at hjemløshed er et internationalt problem, som de enkelte lande må forholde sig til og i sidste ende samarbejde omkring. Vi har brug for en fælles strategi, og regeringen slipper lidt billigere i denne omgang, da den alene har kortlagt (nogle af?) de ”danske” hjemløse. 

Derudover peger formanden fra SAND, Storkøbenhavn, Jens Vestergaard på et andet mørketal: Gruppen af hjemløse med etnisk minoritetsbaggrund tilhørende gruppen af efterkommere. Ifølge Jens Vestergaard er hjemløsheds-, udsatheds- og misbrugsproblematikken stadig et familieanliggende i mange indvandrerfamilier. Sådanne problemer synes skamfulde at dele med omverdenen, og de bliver derfor indenfor familien og gæstebudsbegrebet. Familierne sørger for at dække over problemerne, låner en sofa ud til et hjemløst familiemedlem, bespiser personen osv. På et tidspunkt vil mørketallet, ifølge Jens Vestergaard, vise sig at være uoverskuelig at gøre noget ved, hvis vi ikke snart ser nærmere på problematikken og afdækker den. Her er det yderst relevant også at se på, at gruppen af hjemløse, der sover hos venner og familie ifølge kortlægningsundersøgelsen faktisk udgør 20 pct. (1.025 personer) eller en femtedel af samtlige hjemløse! Der er et enormt boligmæssigt behov, og de 1000 boliger regeringen har sat penge af til dækker langt fra behovet.        

Til pressemødet var der stort set kun fokus på de 600 millioner kr. til finansiering af 1000 boliger til hjemløse. (Der stod jo heller ikke andet på flipoveren…). På intet tidspunkt uddybede socialministeren, hvordan regeringen ville komme mange af de komplekse problemer hjemløse står overfor til livs. 69 pct. af de hjemløse har misbrugsproblemer, men socialministeren kom ikke ind på, hvordan hjemløses misbrugsproblemer kan blive afhjulpet. Vi har i Danmark en stofmisbrugsbehandlingsgaranti, hvilket betyder, at alle der ønsker behandling har ret til at få et tilbud herom fra kommunen inden for 14 dage. Flere af de hjemløse har imidlertid så komplekse problemer (fx misbrug og psykisk sygdom), at de næppe passer ind i stofmisbrugsbehandlingen.

Kortlægningsundersøgelsen viser også, at en fjerdedel af de hjemløse er under 30 år. Vi er enige med socialministeren i, at der skal gøres noget i forhold til denne gruppe for at stoppe den sociale deroute, men regeringens ambitionsniveau må være højere end blot at sørge for, at gruppen ikke opbevares på forsorgshjem (jf. hjemløsestrategien). Hvor er forebyggelsen henne? I forhold til gruppen af unge, må der foretages en nærmere udredning, og der må arbejdes meget mere forebyggende med tilstrømningen af unge til gruppen af hjemløse. Regeringens hjemløsestrategi mangler i det hele taget et forebyggelsesperspektiv.

En sidste, men måske den vigtigste detalje i regeringens hjemløsestrategi er den, at de 600 millioner kr. skal komme fra satspuljen – en pulje, som bliver til ved en nedregulering af overførselsindkomsterne: Med andre ord en pulje, som består af penge fra de mindst bemidlede i vores samfund. Hvorfor det? Godt spørgsmål, da det heller ikke er særlig ambitiøst fra regeringens side. Det leder unægteligt til spørgsmålet om, hvilke svage grupper, der så ikke skal have gavn af de 600 millioner kr. i satspuljen. I sidste ende går pengene nemlig fra andre svage grupper.    

Serap Erkan