Rådet for Socialt Udsatte årsrapport 2008
01-09-2008

København: Rådet for Socialt Udsatte (Faglitteratur).

Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2008 blev offentliggjort august 2008. Et af de store temaer i årsrapporten er de socialt udsattes sundhedstilstand og helbred. Rådet offentliggjorde i april 2008 undersøgelsen SUSY Udsat. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 og i årsrapporten fremlægges de væsentlige resultater af undersøgelsen, som dokumenterer, at socialt udsattes helbredstilstand er væsentlig ringere end den generelle befolknings helbredstilstand. Rådet har en række forslag i årsrapporten til forbedring af socialt udsattes sundhedstilstand. Herunder et forslag om at afsætte en pulje til forankring af sundhedscentre i kommunerne, som målretter indsatsen til socialt udsatte. Derudover forslår Rådet også, at projekt UDENFORs Projekt Socialsygeplejerske udbredes til 3 hospitaler i hver af de 5 regioner.

I rapporten indgår et kapitel omhandlende socialt udsattes integration på arbejdsmarkedet og en undersøgelse, som har fokus herpå, og som inddrager erfaringer fra udlandet. Rådet forstår integration på arbejdsmarkedet meget bredere som en inklusion i fællesskabet, og trækker i årsrapporten nogle af resultaterne frem fra undersøgelsen. Undersøgelsen har set på forskellige virksomheder og i en type virksomhed arbejdes der bl.a. med socialisering gennem arbejde, men uden at målet er integration på det åbne arbejdsmarked. Undersøgelsen kommer også ind på forbedring af de økonomiske incitamenter for at komme i arbejde ved at sikre en økonomisk gevinst – fx ved ikke at modregne i socialhjælpen eller førtidspensionen. I årsrapporten indgår beskrivelse af forskellige virksomhedspraksiser, som har til formål at integrere socialt udsatte på arbejdsmarkedet. Rådet har også en række forslag af lovgivningsmæssig karakter til forbedring af socialt udsattes inklusion i fællesskabet.

Rådet tager også boligpolitikken op i årsrapporten og nævner det stigende antal af udsættelser, og peger herunder også på, at regeringens hjemløsestrategi mangler forebyggelseselementet. Igennem årene er Rådet kommet med en række forslag om boliger og socialt udsatte, og Rådet påpeger, at det kun er en begrænset del, regeringen har gennemført. Rådet fremlægger sine principper for en inkluderende boligpolitik for socialt udsatte, som bl.a. inkluderer retten til egen bolig.

I årsrapporten vurderer Rådet også kommunernes indsats for socialt udsatte efter kommunalreformen. En undersøgelse bestilt af Rådet viser, at indsatsen på alkoholområdet er svækket, og at kommunerne, til trods for en udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen til også at omfatte hjemløse og misbrugere ud over sindslidende, ikke har fået øgede udgifter. Rådet konkluderer, at kommunerne glemmer de socialt udsatte. Udviklingsrådenes redegørelse vedr. kommunalreformen viser, at sindslidende må vente meget længe på botilbud. Rådet bemærker også, at brugerinddragelsen er blevet ringere, og at kommunerne ikke dokumenterer godt nok. Odense kommune har som den første kommune etableret et lokalt udsatteråd. Andre kommuner overvejer at gøre det samme, og Rådet foreslår i årsrapporten, at kommunerne lovmæssigt forpligtes til at oprette lokale udsatteråd, som på linje med handikap- og ældreråd kan tale de udsattes sag og styrke forebyggelsen af social udstødelse.

I et kapitel omhandlende prostitution, tager Rådet debatten om en kriminalisering af seksuelle ydelser op. Med henvisninger til svenske erfaringer og undersøgelser, fremhæver Rådet problemerne ved en kriminalisering og en manglende dokumentation for, at kriminaliseringen vil bekæmpe konsekvenserne ved prostitution. Gæld viser sig at være en kæmpe barriere for at komme ud af prostitution, og derfor foreslår Rådet lovgivningsmæssige muligheder for prostituerede, hvor der fx arbejdes med henstandsordning/gældssanering i forbindelse med en samlet handlingsplan for at ophøre i prostitution.

Rådet for Socialt Udsatte har i årsrapporten også et kapitel omhandlende sociale problemer blandt personer med etnisk minoritetsbaggrund. Lav indtægt, dårlig uddannelse, diskrimination på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren er med til at stigmatisere etniske minoriteter, hvilket også forklarer statistiske overrepræsentationer af etniske minoriteter i forhold til en lang række sociale problemer. Lovgivningen og herunder starthjælpen og 300-timers reglen er medvirkende tilstigmatiseringen af etniske minoriteter.1 Undersøgelsen Hjemløshed i Danmark 2007 viser, at en fjerdedel af de hjemløse har en etnisk minoritetsbaggrund. Undersøgelse af udsættelser viser endvidere, at andelen af udsatte lejere med etnisk minoritetsbaggrund er steget markant fra 2002 til 2006. Andre undersøgelser viser desuden et højt antal af etniske minoriteter med et stofmisbrug og/eller psykiske lidelser (bl.a. PTSD), og at psykisk syge med etnisk minoritetsbaggrund højst sandsynligt underdiagnosticeres/underbehandles. Rådet foreslår derfor bl.a. uddannelse af støtte- og kontaktpersoner med etnisk minoritetsbaggrund og iværksættelse af undersøgelse, som ser på konsekvenserne for børn af forældre med PTSD.

Rådet for Socialt Udsatte har været et af de førende i forhold til at få sat fattigdom på dagsordenen i DK. I årsrapporten noterer det sig, at regeringen slet ikke har været lydhør overfor Rådets anbefalinger og bekymring for de lave sociale ydelser, som regeringen har indført. De fattige har ikke oplevet en økonomisk fremgang, som resten af befolkningen har gennem de seneste år, men er derimod blevet fattigere. Rådet vurderer, at der mangler viden om konsekvenserne af at leve på de lave forsørgelsesydelser, og Rådet har derfor indgået en aftale med Sociologisk Institut ved Københavns Universitet om at gennemføre en videnskabelig undersøgelse heraf. Undersøgelsen skal give mere viden om konsekvenser af de laveste sociale ydelser mht. forsørgelse, beskæftigelse og hverdagsliv. Årsrapporten indeholder en beskrivelse af undersøgelsen og nogle forslag til initiativer her og nu, hvor et af forlagene går på en omlæggelse af satspuljen, så den i fremtiden 300-timers reglen er for etniske minoriteter fra tredjeverdenslande og uden dansk statsborgerskab blevet yderligere skærpet i september 2008 og skrevet ind i en udlændingeaftale som en 450-timers regel, som begge ægtefæller i et kontanthjælpsægtepar skal opfylde. Dvs. begge ægtefæller skal arbejde 450 timer indenfor to år for ikke at miste den ene kontanthjælp. Jf. Politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om håndtering af EU-retten om frivægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen fra d. 22. september 2008.