Projekt Udenfor

Psykisk syge hjemløse i Melbourne
26-02-2008

Dr. Julian Friedin fra Homeless Outreach Psychiatric Service, S.E. Melbourne, (som også er formand for the Royal Australian and New Zealand College of Psychiatrists) holdt onsdag d. 20/2 2008 et foredrag i London om arbejdet med psykisk syge hjemløse.

Formålet var - ud over naturligvis at formidle viden om det australske arbejde - også at udveksle erfaring med deltagerne der kom fra UK, USA, Spanien og Danmark idet det udgående arbejde med psykisk syge hjemløse ikke har eksisteret så længe i Australien som i Europa.

Det anslås at Australien har omkring 100.000 hjemløse hvoraf de 40.000 er udeliggere. Friedins foredrag tog dog afsæt i arbejdet i en forstad til Melbourne, Inner South Homeless Outreach Psykiatric Service, der udgår fra Alfred Hospital.

Friedins team er bemandet af 8.6 medarbejdere, som arbejder 6 dage om ugen. Dette team har i gennemsnit kontakt til ca. 40 hjemløse - altså hver medarbejder har løsere eller tættere kontakt til ca 8 hjemløse hele tiden, hvilket viser at der er relativ stor fokus på at opbygge og bevare relationen. Derudover går noget af medarbejdernes tid med arbejde hos samarbejdspartnere fx herberger. Fokus hos dette team var ”change” altså at forandre noget i den hjemløses verden – i modsætning til projekt UDENFOR, hvor vi forsøger at sætte relationen i fokus.

Arbejdet i Melbourne bringer ligesom i resten af verden en række dilemmaer frem:

Er det et samfundsproblem at der meget dårligt fungerende psykisk syge hjemløse på gaderne – altså skal de tvangsbehandles?

Skal hjælp til bolig betinges af behandling eller af det at få besøg af læge eller psykiater?

Madudlevering er måden man opdager ubehandlede psykisk syge – hvad gør man så, skal de nødvendigvis i behandling?

Eller hvordan håndterer man den konkrete sag:

En psykisk syg, skizofren mand opsøger lægen fordi han er død! Han vil gerne have lægen til at skrive en dødsattest til ham. Dødsattesten skal bruges til at få udbetalt en forsikringssum eller erstatning til efterladte……

I det australske arbejde bruges blandt andet den såkaldte CTO – Community Treatment Order, som er en form for ambulant tvang (se link til beskrivelse her: www.ppao.gov.on.ca/inf-com.html), hvilket også bringer mange etiske dilemmaer og diskussioner frem. CTO indebærer et frivilligt tilsagn til at modtage behandling men også forholdsregler som i yderste konsekvens betyder at vedkommende afhentes af politiet som bringer vedkommende til vurdering/behandling.

Yderligere diskuteredes brugerindflydelse ud fra viklen at hverken psykiatrien eller den sociale verden kan udtale sig på vegne af de hjemløse – i samme moment diskuteredes italesættelsen og de forskellige benævninger for brugere: hjemløse – patienter – brugere – og især ordet kunder blev diskuteret ud fra de konnotationer brugen af dette ord medfører.

projekt UDENFOR og SANDs fælles rapport om brugerindfyldelse på § 110-boformer blev nævnt som eksempel på at brugere har indflydelse dels på organiseringen af arbejdet på boformerne men i høj grad også på udarbejdelse af konceptet for rapporten om boformerne og flere af tilhørerne var interesseret i arbejdet.

Slutteligt fokuseredes på veje ind i hjemløshed, hvor Australien synes at ligne den øvrige vestlige verden.

Download Dr. Julian Friedins præsentation her 

Ninna Hoegh

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close