Vi har i projekt UDENFOR af og til den glæde at få donationer fra private personer og her op til jul, har Kirsten Hald valgt at støtte os med 7500 kr. Kirsten Hald fejrede sit 25 års jubilæum i Folkeligt Oplysningsforbund og bad sine gratulanter betænke projekt UDENFOR frem for at medbringe vin og gaver.
Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at bringe hende en stor tak for tilliden og opbakningen.
I år har vi ikke kunnet skaffe særlig mange soveposer, og enhver kan forestille sig, hvor koldt det er at leve på gaden som hjemløs uden en sovepose. Derfor vil pengene blive brugt til soveposer og andre ting til de hjemløse.
Mange tak.