Projekt Udenfor

Praksisbaseret viden i projekt UDENFOR
06-08-2010

I projekt UDENFOR er vi i færd med at afprøve en metode til måling af psykisk syges medvirken og holdning til at modtage hjælp.

Metoden hedder HEAS, som er en forkortelse for The Homeless Engagement and Acceptance Scale. Den er udviklet i England og afprøvet bl.a. i samarbejde med the Westminster Joint Homelessness Team, Soho Square, London.

Der er tale om et skema med ialt 5 kategorier, der vedrører graden af brugerens medvirken og indstilling til hjælp og social kontakt. På en gradueret 5-trins skala fra 'a' til 'e' vælger gadeplansarbejderen det udsagn, som bedst dækker den aktuelle situation. Skemaet er nemt at gå til, og vi tester 4 gange årligt i forbindelse med den rutinemæssige brugerregistrering i projekt UDENFOR.

Det er vores ambition med tiden at kunne beskrive og dokumentere hvilke tiltag, der virker bedst i forhold til de mest kontaktafvisende brugere.

Vi hører meget gerne fra andre, der på lignende måde arbejder med at tilvejebringe viden, som tager udgangspunkt i den daglige praksis på hjemløseområdet. Og vi hører også gerne fra nogle, som har gjort erfaringer på området, og som vil dele dem med os - over en kop kaffe.

Kontakt Jane Laustsen på jl@udenfor.dk eller tlf:33 42 76 07

 

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close