Planer mod hjemløshed
29-07-2008

I flere og flere lande i Europa bliver der på det politiske niveau, nationalt såvel som regionalt, udarbejdet og vedtaget strategier for at reducere omfanget af hjemløshed. Men ofte er disse strategier desværre alene rettet mod de umiddelbart synlige og individuelle årsager til hjemløsheden.

Der er som bekendt afsat et stort beløb på satspuljen til en indsats over for hjemløshed. Og som vi skrev i en nyhed d. 26. juni 2008 har Københavns Kommune offentliggjort et forslag til en strategi for en samlet indsats for at hjælpe mennesker, der er hjemløse og forebygge senere hjemløshed hos de, der kunne være i risiko for at blive hjemløse. Mange andre store og mindre kommuner har tilsvarende planer.

Der er altså hen over foråret og sommeren blevet taget initiativer til at gøre noget ved det tunge sociale problem, som hjemløshed er – og at gøre noget for de mennesker, som oplever hjemløshed og dens mange konsekvenser.

Reduktion af antallet af hjemløse er et af de håndfaste og målbare mål i såvel de statslige som i de kommunale strategier.

I en rapport (www.feantsa.org/code/en/pg.asp?Page=24&pk_id_news=2041) , som man kan læse på FEANTSA’s hjemmeside fortælles, at man i det sydlige Holland gennem en målrettet indsats har reduceret antallet af (gade)hjemløse (”the number of households classified as homeless”) over en periode på 3 år fra 175 til nu 29 personer. Resultaterne er en følge, skriver hollænderne, af en strategi lagt i begyndelsen af 2000-tallet. Hollænderne har nu sendt en efterfølgende, ny strategi til høring. Den nye strategi bygger videre på den succes, som man må give dem ret i, at de har haft med den første.

Men måske er det set i et længere forløb ikke nok med bare en god og målrettet strategi.

For, også i Storbritannien har man, på baggrund af en særlig og meget omfattende strategi, haft betydelig succes med at reducere antallet af hjemløse, ikke mindst hjemløse, der sover på gaden. Som den hollandske plan, og den, så vidt jeg kan se det, herhjemme lægger op til, har også den engelske plan først og fremmest været rettet direkte mod hjemløsheden, uden mere generelt at inddrage overvejelser om konsekvenser af samfundsmæssige ændringer og især risikoen for, at ændringer i socio-økonomien kunne have indflydelse på social udstødelse og dermed hjemløshed.

I en rapport (www.feantsa.org/code/en/pg.asp?Page=24&pk_id_news=2045) udgivet af ”The Homeless Outreach Project” i Edinburgh, konstateres det, at antallet af udesovere er vokset trods fortsat aktiv indsats. Årsagen til dette, mener man, skal findes i krisen på boligmarkedet. De sidste og svageste i kæden har ikke noget at stå imod med og bliver skubbet ud af boligmarkedet – eller får ikke mulighed for at komme ind.

Man kunne påstå, at der er forhold, man ikke er herre over. Og det er selvfølgelig rigtigt. Men meget kan gøres for at forudse samfundsmæssige forandringer og dermed i god tid få mulighed for at handle svarende til de nye udfordringer.

Når nu Københavns Kommune planlægger en indsats rettet mod hjemløshed, kommer kommunen ikke uden om også at forholde sig til boligmarkedet. I hovedstaden er boligmarkedet præget af mange dyre og eksklusive boliger (hvoraf en betydelig del står tomme). Der er også problemer med at bygge billigt, og derfor oplever vi en katastrofal mangel på ledige og billige boliger. Og ikke mindst i forhold til at gøre noget her og nu ved hjemløshed, befinder Københavns Kommune sig i en situation, hvor man hverken kan finde grunde eller økonomi til at bygge de særlige, såkaldte skæve boliger, der specielt er et godt tilbud til mange af de mennesker, der er hjemløse.      

Preben Brandt