Opsøgende socialt og psykiatrisk arbejde i Nordnorge
31-08-2007

Der udføres opsøgende socialt og socialpsykiatrisk arbejde mange steder og under mange former – men trods forskellene er lighederne store, og nok større end forskellene.

projekt UDENFOR har tidligere mødt "Oppsøkende team, UNN, Rus- og psykiatriposten", Tromsø kommune ved en konference i Tromsø i marts 2007, og vi har nu haft besøg af medarbejdere fra teamet her i København.

Det er i sig selv naturligvis ikke noget at skrive om. Men derimod er det nok en tanke værd, at der nu overalt i Europa fra de meget store byer, hovedstæder og ud i periferien og i relativt små byer er enheder, der beskæftiger sig med opsøgende arbejde over for mennesker med sammensatte og ofte alvorlige sociale og helbredsmæssige problemer.

"Opssøkende Team" i Tromsø og projekt UDENFOR er hver især repræsentant for sin måde at bygge sådanne team op på. I Tromsø er projektet placeret i offentlig regi med såvel socialforvaltningen som psykiatrien som ejere. Vores projekt er en NGO. Andre steder er det muligt at finde lignende organisatoriske rammer og anderledes varianter.

Også når det kommer til værdier, menneskesyn og metoder er der forskelle, men ingen tvivl: lighederne er større end forskellene.

Det er nok ikke så underligt, for årsagen til at de opsøgende teams oprettes er nærved det samme overalt. Afinstitutionaliseringen, individualiseringen og den øgede mobilitet er goder, som også har sin svagheder, som ikke løses ved at vende tilbage til noget der var, og som ikke var så godt igen. I hvert fald ikke for dem, der fx blev udsat for langvarige, frihedsberøvende ophold i institutioner.

Det er værd at glæde sig over, at de dukker op overalt, de opsøgende teams. Det er en af de gode muligheder i fremtidigt socialt og socialmedicinsk arbejde over for socialt udsatte.

Når man sådan sidder og taler sammen, som vi har gjort i dag, bliver det umuligt at skjule, at der kræves ganske meget for at udføre opsøgende arbejde, og at vi på tværs af ydre og kulturelle forskelle må tænke i mange af de samme baner. Jeg vil konkludere, at det er vigtigt med faglighed og kompetence. Men at der også skal en vis personlig styrke og menneskelig indsigt til. At man skal turde vove at involvere sig og vove at bevæge sig i grænseområdet af vedtagne.

Jeg kan ikke slippe tankerne efter sådan et møde, og med erindring om andre møder med andre teams, uden at gøre mig overvejelser om, hvor meget, der kunne være behov for et nationalt, et skandinavisk eller endda et europæisk mødested eller en konference, hvor rammer, værdier, metoder og dilemmaer kunne diskuteres på kvalificeret måde.

Men tag et kig på, hvad de gør i Tromsø her 

Preben Brandt