Nye boliger og bedre koordinering i Høje Taastrup
07-06-2010

Høje Taastrup er en af de 8 kommuner, som deltager i regeringens hjemløsestrategi.

Hjemløsetællingen i 2009 viste, at en stor del af kommunens 44 hjemløse borgere opholder sig på forsorgshjem. Derfor har man i Høje Taastrup valgt at fokusere på den målsætning i hjemløsestrategien, som går ud på at ophold på forsorgshjem eller herberg ikke bør vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte.

Kommunen har fået bevilget 12,6 mio. kr. til arbejdet og bidrager selv med yderligere 9,1 mio.

Målet er at opholdstiden for borgere indskrevet på §110 tilbud er nedbragt til max. 3 måneder for 85% af borgerne inden udgangen af 1012.

Den målsætning vil man overordnet nå ved at iværksætte tre projekter:

· Udredning og koordinering

· Tværfaglig bostøtte

· Fremskaffelse af egnede boliger

Udredning og koordinering
De fleste hjemløse borgere har forholdsvis mange problematikker inde på livet, og har derfor også flere forskellige specialiserede sagsbehandlere. Arbejdet omkring udredning og koordinering bunder i, at det kan være svært for både kommune og forsorgshjem at finde ud af, hvem der tager hånd om hvad.

Derfor har man i Høje Taastrup lavet en arbejdsgruppe med kommunale repræsentanter for jobcenter, ydelsesservice, social- og handicapcenteret og Blå Kors som repræsentant for forsorgshjemmene.

Sammen har man fundet frem til en metode til kvalificering af udredningsarbejdet, som kan målrette borgernes videre forløb.

- Vi har sat os ned og kigget på hinanden og sagt, hvad er det der skal til og prøvet at udarbejde et skema for, hvad det er for nogle oplysninger, der skal være tilgængelige, når borgerne kommer ind på forsorgshjemmet, og hvad er det for en tidslinje vi skal anlægge; hvem skal gøre hvad hvornår. Vi udpeger også en tovholder. Så vi tager fat der og sørger for, at der kommer en ordentlig udredning, fortæller Anna Bjørnsdatter Lindbock, tværfaglig projektleder i Social- og Handicapcentret.

Tværfaglig bostøtte
Derudover har man oprettet et tværfagligt bostøtteteam med udgangspunkt i case management metoden. Det vil sige at hver enkelt hjemløs borger får tilknyttet en kontaktperson, som har en koordinerende funktion og yder støtte, der hvor den enkelte borger befinder sig.

Der er altså ikke udelukkende tale om bostøtte i hjemmet, men også f.eks. på forsorgshjem for at få skabt kontinuitet i relationen, før den enkelte flytter i egen bolig.

- Det har vist sig, at det er en god idé at starte ud så tidligt som muligt med at etablere kontakten, så der er et tillidsforhold, når den pågældende borger rykker ud i egen bolig, siger Anja Enslev Mørkeberg, projektleder hjemløsestrategien.

Nye boliger
Høje Taastrup kommune vil desuden etablere skæve boliger og har derudover nogle ideer til, hvordan man i samarbejde med boligforeninger også kan etablere udslusningsboliger med bostøtte. En konstruktion SAND – de hjemløses landsorganisation har anbefalet, og som kommunen er ved at få afklaret rent juridisk.

De største udfordringer findes i forbindelse med de skæve huse. Der er tale om nybyggeri, som gerne skal være klar til foråret, og det er tanken, at de skæve huse skal placeres på en grund der ligger centralt i kommunen.

- Vi arbejder efter en overordnet målsætning, der hedder inklusion. Inklusion betyder, at vi flytter ”problemet” fra mennesket til forholdet mellem menneske og samfund. Vi skal ændre vores måde at være samfund på i stedet for at ville ændre på mennesket. Inklusion betyder, at alle har ret til at deltage i samfundet. Så derfor, når der engang imellem er nogen, der synes, at folk med særlige behov eller folk der er anderledes, ikke skal være i deres baghave, så arbejder vi imod det, fordi vi tænker det anderledes. Mennesker, der er anderledes skal ikke placeres på en mark, siger Anna Bjørnsdatter Lindbock.

Brugerinddragelse
Høje Taastrup kommune samarbejder bredt og inddrager mange interessenter i arbejdet med hjemløseplanen. En af de ting man har lagt vægt på i processen er brugerinddragelse, og derfor sidder der også brugerrepræsentanter i den følgegruppe, som bidrager med råd og vejledning.

SAND har været med hele vejen, og de har en brugerrepræsentant i følgegruppen, som også skal være med i processen omkring skæve huse. SAND har også udarbejdet et arbejdspapir om anbefalinger til brugerinddragelse undervejs i projektet, som kommunen har haft med i deres forskellige overvejelser.

Blå kors pensionat er også med, og Blå Kors’ beboerrådsformand er repræsenteret i følgegruppen.

I øjeblikket er tanken, at brugerne især skal inddrages i forbindelse med evaluering af kommunens planer og de tiltag der sættes i værk, og man er i kommunen åben overfor at tilrette driften og måden man gør tingene på, hvis det bliver nødvendigt.

Et eksempel er spørgsmålet omkring en hundepolitik i de skæve huse.

Kommunen er blevet gjort opmærksom på, at mange sandsynligvis har et ønske om at få deres hund med, når de flytter ind i de skæve huse, og det vil man gerne give plads til, men der skal samtidig tages hensyn til naboer og de problematikker hundehold kan medføre.

- Det skal være noget, vi kan tage ansvaret for, men der skal stadigvæk være en rummelighed, så det bliver også en udfordring at finde en balancegang, hvor de kan være der, og naboerne kan være der, siger Anja Enslev Mørkeberg. Og Anna Bjørnsdatter Lindbock supplerer: Det er vigtigt at så mange ønsker som muligt bliver indfriet, frem for hvad der er lettest for kommunen.

Et af midlerne til at imødegå udfordringerne er information og dialog. Kommunen skal i dialog med lokalbefolkningen og imødegå de bekymringer, som kan komme i kølvandet på en beslutning om at etablere skæve huse.

- Folk skal orienteres, og vi skal sørge for at skabe en god dialog omkring vores projekter, for der er rigtig mange erfaringer der viser, at det skaber utryghed, når kommunen vælger at placere boliger i et lokalområde. Men erfaringerne viser også, at når boligerne er etableret, og man tager dialogen med lokalområdet, og man sørger for at der er de nødvendige ressourcer med social vicevært mm., når tingene så kommer i drift, så går der ikke særlig lang tid, så er alt faktisk helt fint, siger Anna Bjørnsdatter Lindbock.

Der er i høj grad tale om projekter, hvor man lægger stenene, mens man går, men i Høje Taastrup Kommune ser man arbejdet med hjemløseplanen som en udviklingsproces, hvor man får mulighed for at prøve nogle nye ting af og indgå nye samarbejdskonstellationer.

 

LINK
Download ’Aftale om gennemførelse af Hjemløsestrategien i Høje Taastrup Kommune' her
Download pjece fra Indenrigs- og Socialministeriet, som beskriver Hjemløsestrategien, involverede kommunernes hjemløseplaner og baggrunden for den samlede strategi her

FAKTA
Hjemløsestrategien er et puljefinansieret program, støttet af regeringen og partierne bag Satspuljen. Det overordnede formål med programmet er at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Der er afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2012. De otte deltagende kommuner er: Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers og Århus.

De fire overordnede målsætninger for REGERINGENS hjemløsestrategi er:

• Ingen borgere skal leve et liv på gaden.
• Ingen unge bør opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger.
• Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte.
• Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen.

LÆS OGSÅ
Om hjemløsestrategien i:

København - Udfordringer for hjemløsestrategien i Københavns Kommune
Odense - Kodeordet er støtte - boligerne er der allerede
Randers - Hjemløsestrategien giver flere særlige boliger i Randers
Esbjerg - De unge skal guides uden om herbergerne
Frederiksberg - Flere boliger til hjemløse på Frederiksberg