Projekt Udenfor

NATNØD fik Fernando-prisen
05-11-2010

I går modtag foreningen NATNØD Socialpolitisk Forenings Fernando-pris, også kaldt socialpolitikkens Bodil.

Prisen gives for en markant indsats for social retfærdighed, som anerkendelse af både teoretisk og praktisk arbejde til både enkeltpersoner, organisationer og projekter. Fernando-prisen er en anerkendelse af initiativer der gør det usynlige synligt, og som bidrager til udvikling af det sociale arbejde.

Knud Vilby, formand for Socialpolitisk Forening, som overrakte prisen, sagde bl.a:

- Fernando-prisen 2010 tildeles foreningen NATNØD for at flytte grænser og for at gribe ind mod social uretfærdighed.

Foreningen NATNØD er et samarbejde mellem de otte sociale og humanitære organisationer: Domkirkens Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kofoeds Kælder, Missionen blandt hjemløse, OSI, projekt UDENFOR, Røde Kors og SAND.

Med etableringen af et midlertidigt nødherberg, har NATNØD de sidste tre vintre sørget for, at det ikke blev nationaliteten der afgjorde, om hjemløse kunne sove indendørs i de koldeste måneder.

Baggrunden for nødherberget er, at hjemløse udlændinge ikke må benytte natcaféer og herberger som får offentligt tilskud. Da Velfærdsministeren i vinteren 2007-2008 indskærpede dette forbud, reagerede organisationerne ved at oprette en forening og i fællesskab etablere det privatfinasierede nødherberg.

I vinteren 2009-2010 har Samuelskirkens krybt på Nørrebro huset nødherberget for udenlandske hjemløse.

IMG_1686.jpg

Brian Sørensen og Maj Kastanje fra projekt UDENFOR modtog prisen på vegne af foreningen NATNØD.

Prisen, som er en bronzeskulptur udformet af billedkunstneren Jens Galschiøt, blev indstiftet i 1998 i anledning af Socialpolitisk Forenings 100 års jubilæum.

IMG_1690.jpg

 

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close