Muhabet - en oase i byen. En erfaringsopsamling og beskrivelse af værestedet Muhabet
01-09-2008

Af: Andersen, Marie & Esther Malmborg (2008), København: SPUK (Faglitteratur).

Muhabet er et værested for psykisk lidende mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Det er på mange måder unikt, da der ikke findes et tilsvarende særligt tilbud i hovedstadsområdet til denne målgruppe. Muhabet har eksisteret siden 2003 og begrebet muhabet betyder ”kærligt samvær”. Erfaringsopsamlingen har til formål at formidle tanker, ideer og metoder, at redegøre for Muhabets praksis og at understøtte Muhabets egen udvikling. Rapporten bygger på interviews med medarbejdere, frivillige og henvisende myndigheder. Brugerne af Muhabet og deres pårørende er ikke blevet interviewet, men det på trods, giver rapporten et indblik i værestedet som et særligt tilbud til en bestemt målgruppe af mennesker med psykiske lidelser.

Gæstebudet danner rammen for Muhabets arbejde, hvor der er fokus på kærligt, omsorgsfuldt og uforpligtende samvær. Muhabet betragter målgruppen som gæster, hvilket er en form som målgruppen kender til og som de er trygge med fra deres oprindelseslande. Som gæster er man ikke klient, patient eller bruger. Medarbejderne er værter, og de serverer bl.a. et gratis måltid mad til gæsterne. Maden danner rammen om samværet, hvor man kan møde andre og få forståelse for den situation, man er i. Metoden er sansestimuli, og der er fokus på mad, drikke, musik, indretning, berøring i form af kram og humor. Musik fra gæsternes oprindelseslande bruges også som et kommunikationsmiddel i arbejdet.

Muhabet bygger endvidere på princippet om recovery og troen på, at alle kan komme sig, forudsat at det sker i den enkeltes eget tempo. I Muhabet kan gæsterne være og deltage i det omfang, de er i stand til og har lyst og behov for. De kan også være anonyme, hvis det er det, de har lyst til. Der er en rummelighed og imødekommenhed, som henvisende behandlingsmyndigheder er positive overfor. Muhabet har også en række frivillige netværkspersoner og støttepersoner tilknyttet værestedet, og derudover arbejder de med en glidende overgang mellem det at være gæst og frivillig. Gæsterne betragtes som frivillige, hvis de en dag har overskud til at hjælpe til fx i køkkenet. Som gæst kan man altså også bidrage med sine ressourcer i form af frivilligt arbejde.

Af resultater nævner rapporten, at der er sket et markant fald i antallet af hospitalsindlæggelser for Muhabets gæster. I rapporten indgår også afsnit om lokalerne, finansiering m.v. Der er også afsnit af mere talmæssig karakter – bl.a. gæsternes kommunetilhørsforhold, nationalitet, sprog og besøgsstatik. Som et ekstra krydderi fremlægger rapporten en række case-beskrivelser, som alle illustrerer forskelligheden i de enkeltes livs- og sygdomsforløb og udstødelsesprocesser.