Projekt Udenfor

Mærk en poverty walk!
26-11-2010

Nu mærker man for alvor en Poverty Walk.

Kulden og mørket er drevet ind over landet, men det betyder ikke, at Poverty Walks ophører. Tværtimod er det netop nu, det er mest autentisk at få indblik i hjemløses hverdag. Guiden Henrik Svale pointerer netop, at ’livet som hjemløs stopper ikke, fordi det regner – man skal for eksempel stadig på wc!’.

Vi vil derfor opfordre arbejdspladser som skoleklasser til fortsat at booke gruppeture (max. 18 personer; pris: kr. 1000). Desuden er der arrangeret flere advents-Poverty Walks i december for familier og enkeltpersoner.

Eller hvad med at forære en Poverty Walk som en øjenåbnende, anderledes julegave til dine kære? Kontakt Susannah L. Sønderlund og hør mere om de forskellige tilbud på tlf. 61 62 78 50 eller mail sls@udenfor.dk Hold også øje med Poverty Walks’ Facebook-profil og deltag i debatten.

Siden juni 2010 har de 5 guider i projekt Poverty Walks gennemført over 200 alternative byvandringer rundt i Københavns oversete afkroge. Flere end 2000 deltagere fra nær og fjern – nordjyder, bornholmere, svenskere som australier - har på tæt hold oplevet, hvad det vil sige at bo på gaden i dagens Danmark.

Se filmklip på You Tube fra guiden Henrik Svales tur her.

Snevandring 
Snevandring på Vesterbro med guiden Frederik d.25. november 2010.

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close