Projekt Udenfor

Konferenceforberedelser i projekt UDENFOR
10-05-2010

I samarbejde med Servicestyrelsen har vi nu taget hul på forberedelse af en konference med titlen 'Socialt arbejde med udsatte i udkantsområder', som vi planlægger at gennemføre i januar eller februar 2011.

Baggrunden for konferencen er, at vilkårene for det sociale arbejde i udkantsområder i Danmark i disse år undergår en bekymrende udvikling: stadig flere problemstillinger kræver en specialiseret indsats, som ikke kan lade sig gøre, fordi de økonomiske ressourcer er beskedne. Viften af de generelle tilbud begrænses – og ikke kun på det sociale område. Særligt tunge problemstillinger synes at hobe sig op i udkantsområder, og sårbare brugere henvises til at bevæge sig over ofte store afstande for at nå frem til et behandlingstilbud.

På konferencen vil vi identificere problemstillingerne, præsentere eksempler på rummelige og fleksible indsatser, der virker i udkantsområderne ligesom vi vil pege på tiltag, der kan dæmme op for den hastigt voksende geografiske ulighed i Danmark.

Hvis du har forslag til temaer, problemstillinger eller indsatser, som du ønsker at dele med andre fagfolk og politikere på konferencen, så kontakt Jane Laustsen på jl@udenfor.dk

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close