Projekt Udenfor

Konference november 2008
04-09-2008

FEANTSA afholder sin årlige konference om hjemløshed i Europa - og i de enkelte europæiske lande - i Cardiff, England d. 13. og 14. november 2008.

FEANTSA er som bekendt den vigtige og EU støttede paraplyorganisation, som samler de NGO’er over hele Europa, der beskæftiger sig med hjemløshed, herunder også brugerorganisationer. Hvert år afholdes en stor konference, der normalt trækker omkring 200 deltagere fra vidt og bredt i Europa. Hvert år har sit tema. I år er det at få en bolig, når man er hjemløs (”People who are homelss can be housed”), som er temaet.

Konferencen vil, siger FEANTSA, give indsigt i succesfulde aktiviteter omkring boliger til hjemløse fra over hele Europa.

Selvom FEANTSA er en organisation, hvis medlemmer er NGO’er er der ingen begrænsning, hvad angår det at deltage i konference og både lytte, lære og selv give informationer om gode projekter, uanset om man er en offentlig organisation eller en NGO.  

Jeg tør godt at sige, på baggrund af deltagelse i de sidste mange års FEANTSA-konferencer, at man højst sandsynligt vil komme hjem med mange og gode ideer og eventuelt selv vil have spredt nogle, hvis man deltager. Læs mere om konferencen her: www.feantsa.org/code/en/hp.asp

I 2009 bliver det projekt UDENFOR, der i samarbejde med SAND står for afholdelse af FEANTSA-konferencen. Tidspunkt og sted er endnu ikke afgjort, men temaet er besluttet: Det bliver brugerinddragelse/participation.

Preben Brandt

 

 

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close