Det bliver Kaspar Villadsen, som får fornøjelsen af at være key note speaker på FEANTSA-konferencen 23. oktober.
Kaspar Villadsen er Ph.d. i sociologi og lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Kaspar Villadsens forskningstemaer omfatter styring, ledelse og magt, offentlige organisationer. Velfærdsorganisationer, diskursanalyse, governmentality, systemteori, velfærdsstatens historie og forandring, socialt arbejde, socialpolitik, Michel Foucault og Niklas Luhmann.
Hvad angår publikationer har Kaspar Villadsen også været produktiv. Han er bl.a. forfatter til ’Det sociale arbejdes genealogi’ (Hans Reitzels Forlag, 2004) og medforfatter, sammen med Ole Bjerg, til ’Sociologiske metoder’ (Samfundslitteratur 2006). Kaspar Villadsens åbningstale på konferencen har titlen: 'Constructing the Homeless: Discursive ordering practices in modern social work'.
LINK
Læs mere om Kaspar Villadsens arbejde her
LÆS OGSÅ
Fangekoret underholder ved FEANTSA-konference
Tilbud til udsatte åbner dørene 22. oktober
Fakta om konferencen
Det er FEANTSA, en europæisk paraplyorganisation for nonprofitorganisationer, som deltager i eller bidrager til kampen mod hjemløshed i Europa, som står bag konferencen. FEANTSA har udvalgt København til at være værtsby og projekt UDENFOR til at være værter for konferencen. Projekt UDENFOR har oprettet en dansk hjemmeside om konferencen participation.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig konferencen.
FEANTSA er økonomisk støttet af Den Europæiske Kommission under PROGRESS. Socialministeriet, Københavns Kommune og Realdania har ydet økonomisk støtte til konferencen.