Af Københavns ca. 500.000 indbyggere er de knap 2000, altså hver 4. af 1000 indbyggere hjemløs på en tilfældig dag. Eller sagt på en anden måde: 10 % af Danmarks befolkning bor i Københavns kommune mens kommunen også er ansvarskommune for 35 % af alle de personer i landet, der lever som hjemløse. Det ved vi på baggrund af 2007-kortlægningen af hjemløsheden i Danmark, men det har formentlig været sådan i mange år. Det kan derfor kun hilses velkommen, at kommunen nu, med den hensigt målrettet at gøre en seriøs indsats for at reducere omfanget af hjemløshed, har udarbejdet en samlet hjemløsestrategi.
Strategien bygger bl.a. kan man se, på en undersøgelse: ”Analyse af hjemløsetilbud i København”, som kommunen har fået foretaget hos KUBEN i foråret 2008.
Hjemløshed er som bekendt et sammensat socialt fænomen, som har langt større betydning for de, det rammer end man ofte tænker på. Årsagerne er sammensatte og oftest med rødder langt tilbage i den enkeltes liv og forstærket eller direkte udløst af strukturelle og holdningsmæssige forhold i samfundet. Og konsekvenserne af hjemløshed er lige så omfattende med blanding af stigmatisering, helbredsmæssige problemer og social isolation og udstødelse.
Derfor er det også naivt at tro, at man fra samfundets side kan forandre noget omkring hjemløshed uden at have nogle overordnet besluttede strategier, hvor man tager hensyn til og forholder sig til kompleksiteten i indsatsen og opsætter nogle mål for de forskellige indsatsområder, man vælger at prioritere.
Jeg læser Københavns Kommunes udkast til en hjemløsestrategi, som et sådan seriøst oplæg til virkelig at gennemføre relevante forandringer for en lille gruppe meget udsatte mennesker.
Der skal ikke med dette indlæg gås ind i en mere detaljeret analyse af strategien, men blot nævnes nogle enkelte forhold, som umiddelbart falder i øjnene.
Man skriver, at indsatsen først og fremmest skal professionaliseres. Jeg kan godt huske, hvordan arbejdet på byens herberger og forsorgshjem for 20 – 30 år siden var præget af, at stort set alle de medarbejdere, der havde den daglige kontakt med beboerne var uden nogen faglig uddannelse. Men gennem de sidste 10 år er dette ændret, og langt de fleste medarbejder har i dag en relevant faglig uddannelse. Jeg håber, at kommunen med sin plan om at professionalisere mener, at den vil sikre medarbejderne gode efteruddannelsesmuligheder og styrke udviklingen af specialviden.
Når jeg er nødt til at skrive, at jeg håber, at det er det, man sigter mod skyldes det, at strategien først og fremmest er meget klar med hensyn til målene, men noget mere overordnet og generel hvad angår de metoder, man ønsker at betjene sig af, og hvad angår den dokumentation for, at man også når resultaterne. Det vil være ærgerligt, hvis indsatsen alene kommer til at betyde mere af det samme og ikke vilje til også at forsøge nye veje, inspireret af de metoder og resultater, som er udviklet andre steder, hvad enten det er i Danmark eller udlandet.
Der peges i udkastet til strategien på, at der bør være særlig opmærksomhed på unge hjemløse, de, der sover på gaden og udenlandske hjemløse. I forhold til de to førstnævnte forhold er strategiens overvejelser om kontinuitet, differentierede tilbud og forebyggelse vigtige. Jeg mangler bare beskrivelser af, hvad man har tænkt sig skal være indholdet i disse meget rigtige begreber. Værktøjskassen bliver præsenteret, men det ville være rart at se værktøjet også.
Noget mangler helt i strategipapiret: 27 % af de hjemløse i København er af udenlandsk oprindelse, altså en betydelig større andel end andelen af borgere med udenlandsk herkomst i kommunen generelt. Det er en gruppe af hjemløse, som er dukket op gennem det sidste årti. Hvorfor? Hvordan ændre denne udvikling? Og hvordan hjælpe lige præcis disse hjemløse tilbage til en tilværelse i egne boliger?
Om andre forhold er man mere ambitiøs end virkeligheden nogensinde vil kunne levere. Ingen hjemløse, der sover på gaden i 2013, står der. Det vil være godt, men er det realistisk? Kun i en totalitær stat vil noget sådan være muligt, alle andre steder må man acceptere at nogle må overnatte på gaden. Man kan reducere antallet, og man kan arbejde på at gøre tiden som udeligger så kort som muligt. Det kræver fx godt og professionelt gadeplansarbejde og kontinuitet i indsatsen, altså præcis det som kommunen også med strategien vil lægge vægt på.
Jeg bemærker, at kommunen også har opmærksomheden rettet mod udenlandske borgere, som opholder sig her i landet og lever som hjemløse. Det er et vigtigt tema og godt at det nævnes i strategien. Det bliver næppe et forhold som bare forsvinder af sig selv og der er god grund til at antage, at det bliver mere omfattende i de kommende år og vil stille os over for en lang række etiske og menneskeretslige dilemmaer.
Endelig vil jeg pege på, at strategien burde have fundet lidt mere plads til overvejelser, om hvordan man kunne have øget inddragelse af hjemløse selv i planlægning af og beslutning om væsentlige indsatsområder og mål.
Knap 2000 københavnere er hjemløse på en tilfældig dag. 5000- 6000 københavnere oplever i løbet af et år at være hjemløse i en længere eller kortere periode. Jeg tror på, at det antal kan reduceres betydeligt, og at den strategi kommunen præsenterer i udkastet kan blive det rigtige grundlag for en forandring.
Strategien kan downloades på denne adresse: http://www2.kk.dk/of/Dagsorden.nsf/5458b20eab2b5119c12570ee0034b5f0/6b85fdfb786ee667c125747a005206a0?OpenDocument
og analysen af hjemløsetilbuddene på denne:
Preben Brandt