Selv om julen for længst er ovre – og dermed også den øgede mediebevågenhed i forhold til hjemløse - så er der stadig behov for varmt tøj til gadens folk.
Projekt UDENFOR modtager som altid gerne vintertøj som vanter, varme sokker og sweatre i uld eller fleece til uddeling i de kolde vintermåneder. Til gengæld vil vi fremover ikke længere modtage tøj som bukser og T-shirts.
Det er begrænset lagerplads i lokalerne i Ravnsborggade, der gør det nødvendigt at prioritere, hvilket tøj vi har på lager. Og da der er flere muligheder for tøjudlevering for hjemløse, vil vi fremover udelukkende have et lager af vintertøj.
Dette vil vi gerne modtage
Tøjet, som projekt UDENFOR modtager, bliver givet til hjemløse via bl.a. Den Mobile Café, hvor frivillige hver dag kører ud med et måltid varmt mad til hjemløse.