projekt UDENFOR har takket ja til at deltage i et internationalt praktikudvekslingsprojekt, som Den Sociale Højskole i København fra efteråret 2009 og tre år frem er partner i. Der er tale om et Erasmus Mundus projekt, der sætter fokus på arbejdet med socialt ekskluderede og marginaliserede. Canada, England og Danmark er partnere i projektet, der indebærer, at projekt UDENFOR i perioden stiller en praktikplads til rådighed for en studerende fra et af de andre partnerlande. Vi byder velkommen til den første praktikant i september 2009, og det vil i projekt UDENFOR være socialrådgiver Ann Dorthe Lunde, der er praktikvejleder for den udenlandske studerende. Vi glæder os til at deltage i projektet, og du vil her på hjemmesiden kunne følge den studerendes oplevelser i praktikken.
Jane Laustsen