Der blev stillet mange spørgsmål og lyttet godt efter, da projekt UDENFOR i oktober deltog i en konference om socialt arbejde i Halifax, Canada.
Projekt Udenfor var inviteret med til konferencen i forbindelse med deltagelse i et internationalt praktikprojekt; et Erasmus Mundus projekt. Konferencen, som havde temaet ”Reimagining Authenticity and Social Work practice”, blev afholdt af Dalhousie University i Halifax Canada i dagene 14. til 16. oktober.
- Alle deltagere var meget interesserede i at høre om projekt UDENFORs praktiske arbejde på gadeplan med hjemløse og særligt om, hvordan tænkningen omkring humanisme også reflekteres i det sociale arbejde udført på gadeplan, fortæller socialrådgiver og gadeplansmedarbejder Ann Dorthe Lunde, som repræsenterede projekt UDENFOR på konferencen.
projekt UDENFORs Mobile Café, hvor frivillige seks aftener om ugen kører rundt med varm mad til de københavnske hjemløse, vakte også interesse.
Næste konference afholdes i Victoria, Canada, september 2010, hvor projekt UDENFOR atter er inviteret.
LINK
Læs Ann Dorthe Lundes fortælling fra konferencen her
Læs Ann Dorthe Lundes oplæg om humanisme og næstekærlighed her
Læs også projekt UDENFOR serverede morgenmad i Canada