In my Caravan, I feel like Superman
30-04-2009

Af: Doherty, Joe & Bill Edgar (edt.) (2009). Brussels: FEANTSA (Faglitteratur).

Bogen kan hentes ned fra www.feantsa.org i en PDF-version

Bogens titel stammer fra en af Jacques Brels sange og udtrykker den hjemløshed, der opstår, når det ikke er muligt at finde sig tilrette i en almindelig bolig, og en alternativ boligform bliver en livsstil. Den er skrevet på baggrund af en al for tidlig død af en af de personer, der gennem sin forskning og indsats i FEANTSA har været med til at forme den forståelse af hjemløshed, som præger forskning og praksis i Europa. Bogen består af 8 artikler skrevet af forskellige europæiske forskere, der alle forsker i hjemløshed.

Kapitel 1 (Belgien): I dette kapitel analyseres et af de vigtige grundlag for hjemløshed, nemlig den nationale boligpolitik. Det vises, hvordan en blind tro på ejerboligen, som den bedste boligform skaber boligproblemer for den fattigste og mest sårbare del af befolkningen. Konsekvenserne af denne form for markedspolitik på boligområdet spiller en rolle for, at nye grupper glider ud i hjemløshed. Og at den form for hjemløshed kunne forebygges ved større opmærksomhed på behovet for en effektiv social boligpolitik.

Kapitel 2 (Tyskland): Her beskrives, hvordan der oftere og oftere sættes begrænsninger i brugen af det offentlige rum i byen, og at det medfører reduktion af socialt udsattes ”ret til byen”. I de store byer er der en udvikling, der ændrer visse områder fra at være offentlige til at være private eller halv-private områder. Selvom målet med dette ikke i sig selv retter sig mod hjemløse, der sover ude, så bliver de en af de grupper, der rammes.

Kapitel 3 (England): Der præsenteres empirisk materiale om effekten af en øget lovgivningsmæssig indsats for at forhindre hjemløshed blandt unge (16 – 24 år). Gennem de sidste årtier har der været en stigning i antallet af unge hjemløse. Risikofaktorerne for og vejene ud i hjemløshed for unge er velkendte og selvom nye initiativer tager udgangspunkt i disse forhold, kan der kun vises begrænset effekt. Grundene til dette synes at kunne være dels en mangel på viden hos de unge selv om deres rettigheder, og dels at de lovgivningsmæssige initiativer kun langsomt smitter af på de administrative procedurer.

Kapitel 4 (Europa): Kapitlet indeholder analyser og overvejelser om ”hjemløshedens veje”, dvs. hvordan vejene ind og ud af hjemløshed kan forløbe for den enkelte. Især de mulige veje ud af hjemløshed burde interessere fagfolk og politikere, siges det i kapitlet. Det vises at personer, der oplever hjemløshed sjældent følger et forløb med stadig flere socio-økonomiske problemer og vanskelige boligforhold for til sidst at ende som hjemløse – og derfra langsomt vende tilbage til stabile boligforhold. Men at der hyppigst er tale om veje ind og ud af hjemløsheden, som fra individ til individ kan have meget forskellige forløb og kan opstå i meget forskellige sammenhænge og hos mange flere gange i et livsforløb.

Kapitel 5 (Sverige): På baggrund af forskning i byudvikling beskrives hvordan byfornyelse, begrænsning i adgangen til visse områder i byen, fx indkøbsområder og 0-tolerence spiller en rolle for; hvordan personer, der er hjemløse dels begrænses i deres muligheder dels bliver yderligere stigmatiseret ved at forbud rettet mod deres livsform også smitter af på dem som personer.

Kapitel 6 (Slovenien): Med baggrund i en analyse af den markeds- og boligpolitik, der i et tidligere socialistisk land fulgte med en politik, der byggede på de frie markedskræfter, liberalisering og privatisering vises, hvordan denne politik førte til, at fattige og socialt sårbare mistede fodfæstet på boligmarkedet. Det skete uden opmærksomhed fra politikernes side gennem en lang periode og først blev taget op, da der var sket megen skade i form af en voldsom vækst i hjemløshed. Der argumenteres for, at et fænomen som hjemløshed – og ikke mindst omfanget af hjemløshed – ikke, absolut slet ikke, er et individuelt problem, som kan ændres ved at ”gøre noget ved” den enkelte hjemløse person eller alene kan løses ved en ”hjemløsepolitik”, men at hjemløshed er dybt og grundigt forbundet med en lang række forhold i samfundet og de politikker, der føres. Det kan være i form af bypolitik, boligpolitik, arbejdsmarkedet, retsområdet og så videre.

Kapitel 7 (Belgien): På baggrund af en analyse, foretaget i en tidligere meget fattigt og forsømt, men også pittoresk, bydel beskrives den kamp om retten til bydelen, som er en følge af, at nogle oplever at noget er taget fra dem af andre, der til gengæld oplever at have vundet kampen om et område og derfor også har retten til det. En disciplinering af byen kan føre til kamp om byområder.

Kapitel 8 (Europa): Der rejses i dette kapitel tre spørgsmål: a. Hvilke offentlige rum i byen bruges især af hjemløse personer og hvorfor? b. Hvordan oplever, og hvad føler hjemløse personer ved det offentlige rum? Og endelig c. I hvilken grad og form oplever hjemløse personer konflikterne omkring brugen af det offentlige rum? Der peges på, at der i alle europæiske storbyer kan ses en øget tendens til udstødelse og stigende konflikt mellem hjemløse og andre borgere om det offentlige rum. Og at de reguleringer og initiativer, der politisk og administrativt tages understøtter marginaliserings negative konsekvenser.

Bogen kan inspirere til yderligere forskning, den kan give nye tanker til praktikere og den kan give anledning til nogle overvejelser omkring, hvad der kan lykkes, og hvad der kan blive svært at gennemføre, i forbindelse med den danske hjemløsestrategi, som netop for tiden er under udvikling.

PBr