Hjemløs i egen bolig – hverdagslivet for tidligere hjemløse
01-06-2008

Af: Lindstad, Jonas Markus (2008), København: CASA (Forskningsrapport).

Rapporten er skrevet på baggrund af interview af 25 personer, der tidligere har boet på botilbud for hjemløse. De 25 personer har boet på 2 forskellige botilbud i samme kommune. Det kan lyde af få interviewede og af et meget lokalt forhold, der afdækkes. Imidlertid kan man alle steder i landet læse undersøgelsen med udbytte. Den siger noget generelt om, hvordan det er at have levet som hjemløs og så skulle klare sig i en selvstændig bolig. Ud fra interviewene finder man, at der kan afgrænses 4 forskellige typer af hverdagsliv, som mennesker, der er flyttet fra et botilbud for hjemløse til en bolig, lever: Et trivielt liv, et misbrugende liv, et isoleret liv og et almindeligt liv.

Undersøgelsen beskriver de undersøgte personer, såvel ud fra det liv de har levet som hjemløse, som ud fra hvad der er gået forud for. I den beskrivelse er det værd at bemærke, for virkelig at forstå, hvad der er disse menneskers baggrund, at mange af dem nævner, at de fra barndommen har dårlige erfaringer med mennesker og myndigheder. Og den beskriver det, de flytter ud til. Det er ofte, siger rapporten, til små boliger, som er i dårlig stand, og som ofte er beliggende i områder, hvor der i forvejen er mange personer med sociale problemer. Boligerne sætter begrænsninger og giver ikke mulighed for at få et andet hverdagsliv. Dér kommer de ud med en økonomi, der ikke levner noget tilovers og et arbejde er ikke lige for hånden. Livsformen fortsætter, som den var, før de fik en bolig, siger undersøgelsen. Og den støtte, de kunne have behov for er ikke tilstrækkelig.

I rapporten peges der på, at der er et betydeligt behov for behandling, der kan styrke hjemløses grundlæggende kompetencer til at indgå i sociale sammenhænge og til at tage vare på sig selv. Men også, at der er behov for personlig støtte og for ordentlige boliger. Derudover bliver det et par gange i rapporten nævnt, at man kan se udsatte og hjemløses tilværelse som en konsekvens af de forhold vi, der har vores på det tørre, giver udsatte mennesker.

Det kan jo godt få én til at spørge, om det ikke ville være mere til gavn, om vi gav plads til det, der er anderledes både, når det drejer sig om boliger og om beskæftigelse. Nogle ville kunne skabe sig et liv i det, man kunne kalde frirum og plads til selvvækst, og andre ville kunne have glæde af at være bevidst om, at der er forskellige måder at leve sit liv på. Hvis man ikke var klar over det i forvejen, er man efter læsning af undersøgelsen overbevist om, at man må involvere både de, der selv ved, hvor skoen trykker og mange andre med meget forskellig faglig baggrund, så de sammen kan ændre på det forhold, at nogle efterlades i en så uværdig social situation som hjemløshed er.