Historien om Bjørn
01-03-2008

Af: Kierulff, Sussie M. (2007), i Walther, Laila (2007): 16 sider af samme fag. En antologi om arbejdet som socialrådgiver. København: Socialpolitisk Forlag (Faglitteratur).

Sussie M. Kierulff er ansat som opsøgende gadeplansmedarbejder i projekt UDENFORs Projekt Posefolket. Med Historien om Bjørn indgår hun i en erfaringsopsamling om jobbet som socialrådgiver i forskellige arbejdsområder. Historien om Bjørn er en dokumentation af de tanker, refleksioner og oplevelser hun har gjort sig i mødet med den svært psykisk syge posemand Bjørn, som på det tidspunkt ”boede” under et stort træ i et stort grønt område. Sussie M. Kierulffs artikel viser, hvor svært det er, at vælge sig en bestemt ramme for hjælpen, når målgruppen er en yderst sårbar gruppe af psykisk syge og særdeles kontaktafvisende hjemløse på gaden. Artiklen giver et rigtigt godt indblik i det arbejde projekt UDENFOR laver på gaden i relation til posefolket. (Du kan læse mere herom på www.udenfor.dk). Det, at man i gadeplansarbejdet ikke kan vide sig sikker på den anden og ikke kan vælge sig en forudbestemt ramme for hjælpen, viser sig bl.a. ved følgende refleksion: I perioder drikker Bjørn hård spiritus. Jeg tænker, han bruger det som en form for selvmedicinering (…) og jeg bekymrer mig meget for ham. Samtidig dukker der tanker op, som siger mig, at enhver har ansvar for eget liv.

Har han måske ikke selv valgt at bo sådan? Kan vi tillade os, at blande os i hans liv? ”Der er jo altid nogen, man ikke kan redde”! Eller er der? Når jeg ser hans hjem for mig og hvad det signalerer om hans tilstand, ved jeg jo godt at det ikke er noget menneske ved sine fulde fem, som frivilligt vælger at leve sådan. Selvfølgelig har samfundet, jeg og projekt UDENFOR en forpligtelse til at hjælpe en person, som ikke på forsvarlig vis kan tage vare på sig selv. Selv om det bliver vanskeligt og tidskrævende, og jeg rent faktisk ikke helt ved, hvad jeg skal stille op, må jeg fortsætte. Jeg kan ikke forliges med tanken om, at han i al ubemærkethed måske går til, uden nogen opdager det.

Sussie M. Kierulff efterspørger mere fleksibilitet og mindre bureaukrati i tilbuddene og i det offentlige system i hjælpen til sårbare grupper som Bjørn. Artiklen viser, at det selv under fleksible rammer, hvilket der er i projekt UDENFOR, kan være svært at finde frem til den rette måde at hjælpe på. Derfor er det nærliggende at spørge: Hvad sker der med alle de sårbare mennesker, der har brug for hjælp i stive rammer og bureaukrati? Dør de alene under et træ, i en park, på gaden?