Projekt Udenfor

Her kan du donere varmt tøj
02-02-2012

Vejrudsigten lyder på Sibirisk vinter de kommende dage. Tilværelsen som hjemløs er hård hele året rundt, men når frosten bider så meget, som den gør i øjeblikket, er det vigtigt at man som hjemløs er udstyret med godt, varmt tøj.

Aftenshowet på DR1 havde derfor i går inviteret gadeplansmedarbejder fra projekt UDENFOR Bo Heide-Jochimsen ind i for at fortælle, hvilken slags tøj man har brug for som hjemløs i øjeblikket.

”Det er noget godt vintertøj, det kunne være skiundertøj, skijakker og skibukser og så er det gode vinterstøvler.”

Hvis du derfor har tøj af den kaliber, som du vil donere til hjemløse, kan du aflevere det til flere af Kirkens Korhærs adresser, så vil de hjælpe med at få tøjet givet videre til de trængende.   

Stadig intet svar fra socialministeren

Samtidig venter vi i projekt UDENFOR, Kirkens Korshær, Dansk Røde Kors Kbh. og Missionen blandt Hjemløse på en positiv tilbagemelding fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup på vores invitation til dialog om at løse de udenlandske hjemløses håbløsesituation i Danmark.

LINKS
Se indslag fra Aftenshowet på DR1, 1. februar 2012, hvor projekt UDENFOR deltager – gå ind på indslaget ’Metrologerne lover 15 grader …’
Se, hvor du kan aflevere varmt tøj til hjemløse

LÆS OGSÅ
Nyhedsartikel: Minister afviser dialog om udenlandske hjemløse
Artikel: Holdbare løsninger søges
Kommentar: Formandskaber bør sætte fokus på hjemløse EU-borgere

 





projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close