Grundforskning om hjemløshed
25-08-2008

Ph.d. afhandling om ”Hjemløshed og personlig livsførelse” af Kasper A Kristensen blev forsvaret ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet d. 22. august 2008.

Der var mange tilstede for at overvære forsvaret af en ph.d. afhandling om hjemløshed og den personlige livsførelse. Men kun få medarbejdere, så vidt jeg kunne se, fra de institutioner i København, der beskæftiger sig med mennesker, der er hjemløse. Det kan være på grund af manglende information og dermed viden om, at der var et forsvar for afhandlingen eller af manglende interesse for forskning i hjemløshed. Jeg kan ikke vide det. Men en skam er det under alle omstændigheder, at der kan synes meget langt fra det, som under forsvaret blev omtalt som grundforskning og til det praktiske arbejde.

Forelæsningen og den efterfølgende debat drejede sig, som titlen på afhandlingen også fortæller, dels om selve begrebet hjemløshed og dels om begrebet livsførelse. Overvejelserne om hjemløsheden, som et specifikt socialt fænomen eller som det efterfølgende i forelæsningen blev betegnet som, et særligt psykologisk-socialt fænomen vidnede om, hvordan vi stadig har svært ved at afgrænse, og dermed forstå, hvad hjemløshed egentlig er, eller rettere sagt er udtryk for, når det optræder i rige landes store byer – sådan som det jo systematisk gør i alle vestlige og vestligt inspirerede storbyer verden over. 

Hvad angår spørgsmålet om hjemløses livsførelse bygger forfatteren/forskeren sin analyse på et empirisk materiale indsamlet ved deltagerobserverende følgeskab og interview med en række hjemløse, der lever på gaden i København. Livsførelse, hverdagsliv og livsforløb, og rutiner, improvisation og personlige ordninger griber parallelt ind i hinanden og i forlængelse af hinanden. ”Man ved aldrig hvad der sker om en halv time”. Der er rutiner, ejendele og levesteder, der skal passes. Det er vigtigt at holde grebet om tilværelsen. Alt dette var elementer i, hvad forskeren fik med sig hjem af viden fra sit feltstudie. Alt sammen vigtigt at vide om mennesker, der lever i eller måske vil nogle sige udenfor kanten af det almindelige samfund. Og i en stadig risiko for kun at blive opfattet og forstået i rollen som hjemløse.

Sådan er det ikke, hørte vi der var tilstede, for hjemløse, der lever på gaden – og formentlig alle der er hjemløse – afviser alene at forstå sig selv som hjemløse. De afslår alene at blive opfattet ud fra den særlige sociale identitet. Og det er vel ikke helt dårligt, vil jeg tilføje, at huske på det, når man i praksis, som socialarbejder, tilrettelægger eller politiker, vil gøre noget for mennesker, som (også) er hjemløse.

Lige nu er der afsat midler fra statens satspulje til at gøre noget for hjemløsheden her i landet, og de enkelte kommuner er forhåbentlig gået i gang med at lægge strategier for indsatserne på baggrund af de afsatte midler.

Så, med denne afhandling i tankerne, synes jeg, at det er værd at minde om, at sådanne indsatser gerne må bygge på sund fornuft, men at det er nødvendigt også at bruge viden fra den omfattende praksisforskning, der efterhånden foreligger. Og at det er lige så vigtigt også at inddrage den viden, der kommer frem ved grundforskningen. Den er der heldigvis også efterhånden en del af.

Selve afhandlingen vil blive refereret og anmeldt på projekt UDENFORs hjemmeside under afsnittet ”Viden om hjemløshed”/”Anden litteratur”. Anmeldelsen vil kunne læse fra medio oktober.

Preben Brandt