Projekt Udenfor

Gældsrådgivning til udsatte
14-05-2009

Nyt projekt giver socialt udsatte borgere mulighed for at få gratis frivillig gældsrådgivning.

Indenrigs- og Socialministeriet har fra satspuljen afsat 16 mio. kr. til at oprette gratis gældsrådgivninger landet over for socialt udsatte borgere, som kæmper med økonomiske problemer. Målet med dette nye tiltag er, at borgeren kan få styr på økonomien og dermed få tilværelsen til at fungere igen.

I projekt UDENFOR møder vi mennesker, som er på gaden blandt andet på grund af økonomiske problemer, og vi ser den nye indsats som positivt og tiltrængt. Måske kan denne nye indsats have en forebyggende effekt og være med til at forhindre en social deroute.

Læs mere om hele indsatsen og de organisationer, der er med i projektet her: http://www.vfm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=326 

projekt UDENFOR håber, at pengene går til den reelle gældsrådgivning, og at de ikke forsvinder i kampagner for at skaffe frivillige gældsrådgivere fra den finansielle verden. 

Ann Dorthe Lunde & Serap Erkan

projekt UDENFOR • Ravnsborggade 2 - 4, 3. sal 2200 København N
Tel. +45 33 42 76 00 • Fax. +45 33 16 35 40 • CVR: 21 40 05 72 • info@udenfor.dk
Close