Flere boliger til hjemløse på Frederiksberg
13-04-2010

 
Med ca. 231 hjemløse (ifølge SFIs optælling i februar 2009) er Frederiksberg en af de 8 kommuner, som deltager i regeringens hjemløsestrategi. Kommunen har fået bevilget 20,7 millioner kr. til arbejdet og bidrager selv med yderligere 4,2 millioner kr.

Frederiksberg kommune har forpligtet sig på 3 af de 4 målsætninger i regeringens hjemløsestrategi. Det betyder i tal, at kommunen sigter efter:

• At nedbringe antallet af borgere der sover på gaden fra 28 til 10 personer. En reduktion på 64%.
• At reducere antallet af unge på forsorgshjem fra 25 unge i dag til 4 unge i 2012. En reduktion på 84%.
• En begrænsning i antallet af borgere, som opholder sig i mere end 120 dage på herberg. Målet er 21 personer i 2012 mod 51 personer i dag. En reduktion på 59%
  

De projekter kommunen sætter i værk er blivende, og det har været vigtigt at få tænkt forankringen med fra start.

- Vi går faktisk allerede ind og medfinansierer næste år. Vores aftale er indrettet sådan, at projekttilskuddet fra Socialministeriet bliver aftrappet, sådan at vi står fuldt ud for det i 2013. Så den del er tænkt ind. Det er varige projekter, fortæller Jesper Hegelund Bertelsen, projektleder på hjemløseplanen i Frederiksberg kommune.

Nye boligtyper med intensiveret bostøtte
Den største udfordring på Frederiksberg er de fysiske begrænsninger. Det betyder at der ikke bliver bygget nyt, men at de nye boliger i stedet skal findes i den eksisterende boligmasse. En ikke helt problemfri proces, men man er dog nået knap halvvejs i at nå målsætningen om 34 boliger og 2 bofællesskaber.

Frederiksberg kommune vil oprette flere forskellige typer boliger for hjemløse. Fælles for boligerne er, at der tilknyttes bostøtte tilpasset beboernes behov.

For gruppen af gadesovere oprettes der 7 akutboliger (§110), hvor man kan komme ind fra gaden, og 10 særboliger, hvor beboerne får en lejekontrakt og tilknyttet intensiv bostøtte.

Akutboliger er en ny boligtype i kommunen. Det er en ny måde at arbejde på, så her tænkes i metodeudvikling. Tanken er bl.a., at oprettelsen af akutboligerne kan give mulighed for udredningsarbejde, som er vanskeligt at gennemføre på gadeplan. Med akutboligerne kan man få mere ro på og skabe bedre grobund for relationsarbejdet.

For de unge oprettes der 7 alternative herbergsboliger, som sammenlignes med akutboligerne, da man gerne vil have de unge væk fra forsorgshjemmene. Dertil kommer 10 særboliger forbeholdt unge, som er en videreudvikling af det bostøttearbejde der allerede eksisterer, og som Frederiksberg kommune har gode erfaringer med.

For de personer der har opholdt sig længst tid på herbergene bliver der oprettet 2 bofællesskaber med hver 4-5 beboere, hvor der tilknyttes intensiv bostøtte. Der er også et projekt omkring alternative plejehjemspladser på tegnebrættet, men i første omgang er der kun sat midler af til at få behovet og mulighederne afklaret.

Forud for hjemløseplanen har der været et større afklaringsarbejde, hvor man har set på behovet i forhold til de 3 målgrupper.

- Vi ser det som en målrettet og gennemtænkt indsats, hvor vi går ind med nogle meget konkrete nye tilbud, som er målrettet nogle bestemte målgrupper, hvor der vil blive givet den støtte der er behov for, siger Jesper Hegelund Bertelsen.
 
Netop den intensiverede bostøtte er helt central i kommunens hjemløseplan, og den øgede indsats betyder da også, at der ansættes 11 nye medarbejdere i tilknytning til projekterne – alle med direkte kontakt til målgrupperne.

Opprioritering af udredningsarbejdet
Som led i hjemløseplanen har man valgt at styrke udrednings- og planarbejdet. Udredningsarbejdet skal systematiseres og sikre at udsatte borgere altid får de rigtige tilbud og den rette støtte.
Der vil derfor blive ansat en person i et årsværk, som skal sikre udviklingen på dette område. 

Nye metoder
Med hensyn til bostøtte- metoder har man valgt at arbejde med Individuel Case Management og CTI (Critical Time Intervention). Man har tidligere arbejdet med elementer af metoderne, men ikke så intensivt og systematisk, som der lægges op til i hjemløsestrategien, og der er da også en del diskussion af, hvordan arbejdet skal gribes an. Især i forhold til CTI-metoden, som er et 9-måneders støtteforløb, der fokuserer på overgangen fra midlertidig til permanent bolig, og hvor det er tanken, at den enkelte efterfølgende skal kunne klare sig selv via eget netværk, behandlingstilbud m.v. Det udfordrer den gængse opfattelse af relationsarbejdet og har derfor også mødt skepsis. Men i Frederiksberg kommune ser man overordnet arbejdet med de nye metoder som en mulighed for at sætte fokus på egne metoder og udvikle den eksisterende praksis på området.

LINK
Download ’Aftale om gennemførelse af Hjemløsestrategien i Frederiksberg Kommune' her
Download pjece fra Indenrigs- og Socialministeriet, som beskriver Hjemløsestrategien, involverede kommunernes hjemløseplaner og baggrunden for den samlede strategi her

FAKTA
Hjemløsestrategien er et puljefinansieret program, støttet af regeringen og partierne bag Satspuljen. Det overordnede formål med programmet er at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Der er afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2012. De otte deltagende kommuner er: Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers og Århus.

De fire overordnede målsætninger for REGERINGENS hjemløsestrategi er:

• Ingen borgere skal leve et liv på gaden.
• Ingen unge bør opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger.
• Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte.
• Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen.

LÆS OGSÅ
Om hjemløsestrategien i:

København - Udfordringer for hjemløsestrategien i Københavns Kommune
Odense - Kodeordet er støtte - boligerne er der allerede
Randers - Hjemløsestrategien giver flere særlige boliger i Randers
Esbjerg - De unge skal guides uden om herbergerne