En ny model for satspuljen
22-10-2008

Debatten om indførelsen af en ny model for satspuljeansøgninger er i fuld gang i disse dage. Satspuljepartierne (se nederst) har besluttet, at pengene skal fordeles efter en ny model fra 2009, og flere organisationer, som finansieres via satspuljen har været ude at melde deres bekymring for den nye model. Vi er i projekt UDENFOR også bekymret for den nye model, hvilket vores bestyrelsesformand Preben Brandt i dag d. 22. oktober 2008 kommer nærmere ind på i et interview i Information s. 6.

Den nye model lægger op til stramninger af den hidtidige ansøgningsmodel og dét i et forsøg på at sikre, at pengene går til projekter af mere eksperimenterende karakter og udviklingsprojekter. Vi er derfor bekymrede for at satspuljen ikke længere vil/kan støtte almindelig drift.

Private fonde vil sjældent give støtte til drift – også de er interesseret i det nye, innovative, udviklende og eksperimenterende. Projekterne skal have en nyhedsværdi, hvilket står i klar modsætning til udvikling af gode metoder og god praksis på et givent område. Den nye model skal sikre de fagligt bedste og lovende projekter. Hvis satspuljen i fremtiden heller ikke vil/kan, har organisationer som projekt UDENFOR et kæmpe problem, som i værste fald kan betyde lukninger. Ideen med at støtte eksperimenterende projekter er god - projekt UDENFOR arbejder selv eksperimenterende og med metodeudvikling, men vi har også en fast bestanddel, som skal finansieres. Vores største udgift er lønninger, idet det, vi har at byde på i høj grad, er støtte, kontakt og omsorg – vigtige ”ydelser”, som ikke umiddelbart kan måles. Drift og herunder lønninger fylder med andre ord rigtig meget i projekter som vores og derfor i de fleste projekter, som får støtte af satspuljen.

Endvidere er nogle af vores projekter af mere fast karakter end andre og knap så eksperimenterende, fordi det, vi gør i projekterne, virker og udfylder et hul, som det offentlige ikke fylder ud. Blandt andet har vi haft opsøgende arbejde blandt hjemløse, siden organisationen blev etableret for 11 år siden og i mere end 7 år, har vi delt mad ud til de hjemløse via Den Mobile Café, fordi det offentlige ikke løfter opgaven med at sikre et sundt, næringsholdigt måltid mad til udsatte grupper som de hjemløse.   

At projekterne skal have en nyhedsværdi står i klar modsætning til udvikling af gode metoder og god praksis på et givent område. Den nye model skal sikre de fagligt bedste og lovende projekter, men hvordan skal den det, hvis den samtidig er en nyhedsrytter?

Den nye model kan fjerne nogle af de sociale og frivillige organisationers bekymringer ved fx at støtte god praksis og metode og/eller eksperimenterende elementer i et projekt som adgangskriterium for at give støtte til selve driften. Projekterne kan herfra kunne gå videre med at søge private fonde, så private fonde kan give støtte til fx det mere eksperimenterende i projektet. Det ville være en mere realistisk model at arbejde ud fra, som kan sikre de gode projekters overlevelse.  

Debatten i disse dage glemmer imidlertid diskussionen om at afskaffe satspuljen helt, hvilket har været diskuteret flere gange i løbet af de seneste år. Enhedslisten har været modstander af satspuljen siden etableringen i 1990 og står som det eneste parti udenfor satspuljeforhandlingerne og er derfor som det eneste parti ikke et satspuljeparti i dag. Ud over Enhedslistens ønske om afskaffe satspuljen udtalte folketingsmedlem Kristian Thulesen Dahl (DF) for over to år siden, at Dansk Folkeparti gerne ville afskaffe satspuljen og finde en alternativ finansieringsform til sociale projekter til samfundets svageste. Se evt. http://www.ft.dk/Samling/20042/salen/L175_BEH1_55_3_156.htm

For ca. et år siden var LO blandt andet også ude at melde deres modstand mod satspuljen og med et ønske om at afskaffe satspuljen og i stedet finansiere projekter til socialt udsatte via finansloven. Se evt. www.business.dk/article/20071018/okonomi/110181189/.   

Det er ingen hemmelighed, at satspuljen er det samme som at tage fra de fattigste og give til de fattigste i samfundet, og at pengene i satspuljen samles ved at nedregulere overførelsesindkomsterne med 0,3 procent i forhold til lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Ledige, dagpenge-, kontanthjælpsmodtagere, pensionister og andre på overførelsesindkomster får på den måde en mindre indkomststigning end lønmodtagere. Afstanden mellem folk på overførelsesindkomst øges år efter år. Det er usolidarisk og lægger op til et økonomisk uhomogent samfund med større forskelle mellem rige og fattige.

Organisationer som arbejder med udsatte og hjemløse som fx projekt UDENFOR burde være finansieret via midler fra den bedre stillede del af befolkningen og ikke via midler fra de fattigste. Især i et land som DK, hvor der er råd til det. Den nye model for satspuljeansøgninger kan blive et problem og bevirke at gode og nødvendige projekter lukker, men satspuljen er et grundlæggende problem i den måde, vi som samfund har valgt at finansiere sociale, frivillige, eksperimenterende og gode projekter på.

Serap Erkan