Det dyrebare menneskeliv - korshærschef Bjarne Lenau Henriksens liv og virke
01-11-2008

Af: Sørensen, Søren Peder (2008), København: Forlaget Sohn (Faglitteratur).

Bjarne Lenau Henriksen har været korshærschef i Kirkens Korshær (KK) siden 1987. Allerede i 70erne blev han en del Kirkens Korshærs arbejde - i 1979 som leder af Mariatjenesten, hvorfra han også lavede opsøgende arbejde.

Søren Peder Sørensen har interviewet Bjarne Lenau i denne bog, som både indeholder refleksioner over Bjarne Lenaus eget liv og opvækst og hvilken effekt, det har haft og stadig har på Bjarne Lenaus professionelle arbejde som præst og korshærschef. Interviewet rummer mange tanker om udstødelsesmekanismer, det frivillige sociale arbejde overfor det offentlige, national og international politik, uligheden mellem den rige og fattige verden, dæmoniseringen af flygtninge og indvandrere og andre minoritetsgrupper som fattige fra Østeuropa, som ender på gaden i DK eller homoseksuelle, menneskesyn, eksistentielle spørgsmål og (religiøse) læresætninger. Bjarne Lenau fortæller personligt og fagligt funderet om sit liv og arbejde med mennesker på kanten af samfundet. Han efterlyser solidaritet med svage og udsatte mennesker og i det hele taget mennesker imellem. Han betragter ikke sig selv som en ildsjæl, men som en visionskoordinator og sparringspartner.

KK har ikke en bestemt strategi, men forholder sig til og gør noget ved nødden i samfundet, som kan være skiftende. I 30erne var det familier, der var nødlidende, i dag er der en ny fattigdom, misbrugsproblemer og psykisk lidelser. KKs diakoni er i dag en ekstrem diakoni og akut hjælp eller ”lappeskrædderi”, hvor fokus er de allermest udstødte. Ud fra det religiøse fundament, siger Bjarne Lenau bl.a.: …det kristne menneskesyn er uden sammenligning det allerbedste til at beskytte det sårbare menneske. KKs opgave opfattes som en kritisk modspiller til magthaverne, hvor KK taler de svages sag/vilkår. Haldor Halds – tidligere korshærschefs – følgende sætning, er fortsat fundamentet for KK: Vi skal være dér, hvor ingen andre er.

Bjarne Lenau fremfører en række kritikpunkter overfor den førte politik og heriblandt den rolle, det frivillige arbejde har fået i socialpolitikken. Frivilligt socialt arbejde skal være et supplement til offentlig hjælp og ikke en erstatning. Desværre er frivilligt socialt arbejde i dag konsekvens af socialpolitikken, hvor det førhen var en drivkraft og inspirationskilde til socialpolitikken. Denne udvikling af en del af den nyliberale udvikling, somstartede i 1981 med USA's Reagan i spidsen. Han påpeger, at frivilligt socialt arbejde ikke længere udføres af NGO’ere, men GONGOere (Govermental Organized, Non Governmental Organisations).

Bjarne Lenau opfatter sig selv som et politisk menneske i betydningen samfundskritisk, hvilket skinner tydeligt gennem interviewet. Selv om han er kristen og har en idé om den kristne tro som sandheden, vidner hans intelligente og engagerede pointer på, at han går socialkonstruktivistisk til værks, når spørgsmålet drejer sig om udstødelsesmekanismer og forståelsen og skabelsen af ”de fremmede”. Bl.a. konstaterer han, at Guds kærlighed er den bedste illusion, han har kendt, og som han ikke ville være foruden, hvis det skulle vise sig, at være en illusion blot. I modsætning - fristes man næsten til at sige - til den førte politik i dagens DK på udlændingeområdet, hvor indvandrere og flygtninge er blevet samfundets syndebukke, opfatter Bjarne Lenau, minoritetsgrupper som dem, der holder gang i samfundets dynamik og udvikling. Smålighed har fået for store sko at gå i, konstaterer han og stiller spørgsmålstegn ved integrationen af indvandrere, flygtninge og de svage, idet borgerne ikke tager et ansvar for hinanden og heller ikke ønsker udsatte mennesker i deres nabolag. 11. september 2001 handler i virkeligheden om, at den rige verden føler sig truet af den fattige. De nye østeuropæiske hjemløse i Danmark forstås i lyset af fattigdommens bevægelighed, som Bjarne Lenau betragter som et fælles EU-problem.

Interviewet fortæller KKs og Bjarne Lenaus historie, og i sine refleksioner over eksistentielle spørgsmål, er Bjarne Lenau ikke blind for at berøre egen sårbarhed. Vi er alle bange for døden, da vi ikke ved, hvordan det er, pointerer han. Inspireret af en ung kvinde for hvem, livet ikke har været en dans på roser, refererer Bjarne Lenau imidlertid også, at den levende død – ligegyldigheden og ensomheden – er værre end den døde død. ”Håb” giver mening i det, der ellers synes meningsløst, og håbet står centralt for ham i arbejdet som præst.

Bjarne Lenaus liv og arbejde er, som bogen også giver et klart billede af, inspireret af Kaj Munks prædiken, hvor han siger følgende: At vidne om Gud, det vil først og fremmest sige at leve saa Livet bliver dyrebart for andre og det gode i dem styrkes.

Et yderst læseværdigt interview og bog, som berør vigtige emner om livet generelt og arbejdet med udsatte grupper.

SE