De værdigt trængende
18-05-2007

Hvem er de værdigt trængende og hvorfor lige dem? Et spørgsmål vi i projekt UDENFOR ofte må forholde os til, når virkeligheden forandrer sig, og når ”nye grupper” begynder at være i gaden eller benytte sig af gaden som deres hjem.

I længere tid har vi derfor oplevet de såkaldte østeuropæere - måske romaer - søge hjælp hos os i vores Mobile Café, som deler mad ud til de københavnske hjemløse. Endnu er det svært for os at sige hvem de er, hvor de præcist kommer fra, hvordan de kommer til Danmark og hvorfor de kommer hertil.

Onsdag d. 16. maj blev vi imidlertid lidt klogere på de såkaldte østeuropæiske gæster/hjemløse/romaer og Folkekirkens Nødhjælps (FKN) arbejde i Øst- og Centraleuropa. projekt UDENFOR havde besøg af teolog og koordinator Jørgen Thomsen fra FKN, som er ansvarlig for FKN’s arbejde i Øst- og Centraleuropa. Jørgen Thomsen fortalte blandt andet om baggrunden for den fattigdom og armod, der stadig findes meget af i Øst- og Centraleuropa.

FKN har kontorer i Bishkek (Kirgistan) og St. Petersborg (Rusland) og FKN forsøger at arbejde ud fra to strategier, hvor de på den ene side arbejder med her og nu aktiviteter (herberg, natbus med mad, rådgivning, lægehjælp) og på den anden side langsigtet påvirkning af grundårsager (fortalervirksomhed, netværksarbejde, lov-reformarbejde) i forhold til de propiska-løse mennesker i det gamle USSR.

Propiska er et civilregistreringssystem, som Stalin indførte, og som stadig gælder i mange af de tidligere kommunistiske lande. Når en person er propiska-løs er personen ikke registreret og har derfor heller ikke, hvad vi i Danmark anser som basale rettigheder – fx retten til tag over hovedet, hvis man er hjemløs. En person bliver alene registreret, bliver en del af propiska, hvis personen har legal adgang til en legal bolig. Hvis man eksempelvis flytter ind hos en anden skal den, der i forvejen bor i boligen afgive en del af retten til boligen for at den, der flytter ind får legal adgang til boligen og til de rettigheder, ”propiska” hermed giver. En propiska-løs eller hjemløs har ikke krav på bopæl som i Vesten. Det kan endda diskuteres om propiska-løse er borgere i samfundet, da de heller ikke har ret til at stemme.    

Efter alt at dømme er det altså ikke nemt at være propiska-løs eller hjemløs i Øst- og Centraleuropa. Udviklingen fra kommunisme over i kapitalisme har skabt en kapitalisme uden det sikkerhedsnet, vi kender i Vesten. I Rusland er 4,5 millioner mennesker hjemløse og alene i St. Petersborg er 54.000 mennesker hjemløse. I et land som Kasakhstan er en tredjedel af befolkningen i hovedstaden hjemløs.

Med EU's udvidelse mod øst har landene i øst fået adgang til Schengen-visa og dermed muligheden for blandt andet at tage en tur til Danmark. Baggrunden for disse borgeres visit er social nød i eget hjemland, hvilket den omtalte propiska-registreringen også viser. De østeuropæer, som kommer til Danmark, er alt at dømme ikke engang de propiska-løse, men mennesker, som måske endda er lidt bedre stillede end de propiska-løse. Men selv for dem, der er bedre stillede, kan det betale sig at spare sammen og tage væk. Tage væk fra den fattigdom og de dårlige levevilkår, som mange personer stadig lever under i Øst- og Centraleuropa. Om det er romaer som i tusinder af år har været statsløse eller, om det er andre østeuropæere er for så vidt sagen underordnet: Vi må forholde os til den nye situation og de nye gæster med den ene hånd på hjertet og menneskerettighederne i den anden hånd. 

Tak til Jørgen Thomsen for et par spændende timer med ny viden og indsigt.

Læs også artiklen om romaer i Kristeligt Dagblad fra mandag d. 21. maj 2007