De nye fremmede
13-07-2010

Nyt speciale sætter fokus på socialt udsatte østeuropæere og deres livsvilkår i Danmark. Specialet er udført af Jeanette Jacobsen ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Med sit speciale 'De nye fremmede - en undersøgelse af socialt udsatte østeuropæere og deres livsvilkår i Danmark' rammer Jeanette Jacobsen ned i et ret uudforsket område, men alligevel et område som angribes i den offentlige debat. En debat hvor der ofte sås tvivl om de tilrejsende østeuropæeres motiver, og hvor de bl.a. karakteriseres som illegale og kriminelle.

Jeanette Jacobsen ønsker med undersøgelsen at tegne et mere nuanceret billede af de socialt udsatte østeuropæere og deres livsvilkår i Danmark. Det gør hun ud fra en åben, eksplorativ og interaktionistisk tilgang. Via feltobservationer og interviews undersøger og fortolker hun samfundsmæssige, institutionelle og menneskelige påvirkninger, som kan have betydning for og samtidig fortælle historien om de socialt udsatte østeuropæere og deres livsvilkår i Danmark.

Valget af metode betød, at hun selv måtte opsøge folk på gaden. En oplevelse der ved første færd var lidt af en prøvelse.

-Det var lidt grænseoverskridende for mig. Jeg prøvede at mande mig op til det, men da jeg så kom derned, så turde jeg ikke rigtigt da det kom til stykket. På 3. dagen henvender en grønlandsk mand sig til mig og spørger, hvordan det kunne være, jeg gik rundt der hver dag, og det var lidt flovt, siger Jeanette Jacobsen.

Men gennem sin kontakt til grønlændergruppen, fik hun hul igennem til østeuropæerne og begyndte stille og roligt at kunne tale med dem.

Jeanette Jacobsens benarbejde resulterede i 6 interviews med østeuropæere. Derudover har hun gennemført 3 interviews med projektledere på væresteder og lavet feltarbejde i NATNØD i Samuels Kirke på Nørrebro og i Den Mobile Cafe.

Undersøgelsesgruppen er statsborgere fra de 10 nye østeuropæiske lande, særligt Rumænien, der er kommet til Danmark som arbejdssøgende, og som befinder sig i, eller er i fare for at komme i en udsat position uden sociale rettigheder. Undersøgelsen har fokus på hovedstadsområdet, og den indbefatter mænd i den arbejdsduelige alder (18-59), dog særligt yngre mænd i trediverne.

I 2007 blev det vedtaget, at hjemløse med udenlandsk baggrund ikke længere har ret til at sove og modtage hjælp på de danske væresteder, som er finansieret af statsmidler. Som udenlandsk hjemløs har man i Danmark ingen ret til social hjælp ud over akut lægehjælp. Der er derved stor forskel på danske og udenlandske hjemløses rettigheder i det danske samfund.

En ting, som har overrasket Jeanette, er, at undersøgelsesgruppen har tendens til ikke at være rettighedsorienterede, men derimod er arbejdsorienterede. De underordner sig i høj grad de givne dominansforhold, som det etablerede samfund udpeger fra politisk hold. Derimod opstår uretsfølelsen, når undersøgelsesgruppen bliver udnyttet og snydt på det illegale arbejdsmarked, som nogle er nødt til at bevæge sig ind på.

Den ulige adgang til værestederne har ifølge Jeanette Jacobsen bidraget til desperation blandt dele af de socialt udsatte østeuropæere, og hun oplever en generel, manglende stillingtagen fra politisk hold, som placerer undersøgelsesgruppen i en yderligere udsat position i samfundet.

- Jeg har fundet en påfaldende mangel på reelle handlingsplaner og stillingtagen til det støt voksende antal socialt udsatte østeuropæere i Danmark. Alene fraværet af udarbejdede eller iværksatte undersøgelser fra statslig regi, der kunne søge at indfange problemets omfang og karakter, kan tolkes i retning af, hvad jeg vil betegne som en usynliggørelse af gruppen. En usynliggørelse, som på den ene side betyder, at undersøgelsesgruppen undgår myndighedernes indgriben og en mulig udvisning af landet, men som samtidig bidrager yderligere til de i forvejen vanskelige livsvilkår, de udsatte er underlagt, fortæller Jeanette Jacobsen.

De socialt udsatte østeuropæere, som hun har været i kontakt med ifm. undersøgelsen har i hovedtræk været konstant arbejdssøgende, fysisk og psykisk velfungerende, uden misbrug og uden kontakt til det offentlige system. Dermed afviger de fra den almene opfattelse af hjemløse, og undersøgelsen viser også at gruppen ikke kan identificere sig med og ligefrem tager afstand fra de etnisk danske udsatte og miljøet omkring dem.

Jeanette Jacobsens studier fra de væresteder og nødherberger , hvor undersøgelsesgruppen tager hen, viser en gruppe som er præget af stor udskiftning, der søger at få dækket de mest basale behov. Der er desuden en dårlig kontakt mellem undersøgelsesgruppen og medarbejderne pga. kulturelle og sproglige barrierer og den store udskiftning i gruppen. Det bekræftes af informanterne, der også giver udtryk for, at de benytter og betragter værestederne som en kortvarig kilde til mad, tøj og sovemuligheder.

De socialt udsatte østeuropæeres bevæggrunde for at tage til Danmark er ifølge undersøgelsen altovervejende håbet om at finde et lovligt arbejde og komme ud af fattigdom. Undersøgelsesgruppen har typisk ikke arbejde ved ankomsten til landet og er ofte rejst hertil på egen hånd. De er typisk efter ankomsten nødsaget til at sove på gaden eller hos landsmænd i den første tid, inden de finder arbejde. De kontakter og det netværk gruppen har, etableres tilsyneladende efter ankomsten til Danmark.

De socialt udsatte østeuropæere har desuden, før de kom hertil, ofte arbejdet og søgt arbejde i andre fortrinsvis europæiske lande. Ofte er gruppen nødt til at arbejde illegalt såvel i Danmark som i andre lande, med de manglende rettigheder og den dårlige løn det medfører, hvilket videre fastholder dem i en udsat position, der er præget af fattigdom.

De der gennem længere tid ikke har arbejde undergår ifølge de interviewede projektledere ofte en menneskelig deroute, da de står tilbage uden indtægter og tag over hovedet, og de ingen rettigheder har. En del bukker altså under, ender måske i misbrug og må leve som ekstremt udsatte på gaden uden rettigheder og uden statsinstitutioners bevågenhed.

Afsavn til familie og venner synes også at være et livsvilkår for de udsatte østeuropæere, og flere drømmer om at slå sig ned og etablere familie i Danmark.

- Undervejs blev det klart, at afsavnet til tætte relationer, herunder familien, var af stor vigtighed, og noget der må siges i høj grad at karakterisere de livsvilkår, som følger med, når man lever den form for tilværelse, fortæller Jeanette Jacobsen.

Download specialet her.