Dansk Sociologi. Tema: Hjem og bolig. Nr. 4. 18. årg.
01-03-2008

Dansk Sociologforening (2007), December 2007. København: Dansk Sociologforening (Forskning).

2007s decemberudgave af tidsskriftet Dansk Sociologi behandler temaet ”hjem og bolig” og for den, der er interesseret i perspektiver på forståelser af hjemløshed, er der meget at hente.

Den første artikel ”Fattigdom, social eksklusion og boligforhold” forfattet af Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen ser på boligforholdenes udvikling for fattige og ekskluderede i perioden fra 1976 til 2000 og går specifikt ind og ser på uligheden mellem ejere og lejere. Den anden artikel af Kirsten Marie Raahauge ser i ”Ved Vejen – i komplekset. Om det globale, det lokale og det materielle” på, hvordan globalisering og lokalisering virker på hinanden via konkrete eksempler fra boligområder.

I artiklen ”Skilsmisse og bolig- hvor flytter hjemløsheden hen?” af Kirsten Gram-Hanssen og Claus Bech-Danielsen, ses der på, i hvor høj grad hjem er et sted, et rum eller en følelse. I den fjerde artikel ”Hjemme i globaliseringen” ser Mette Mechlenborg på hjemmet i kunst, design, populærkultur, medier og forbrug. I kronikken af Trine Fotel er der fokus på børn som aktører i boligområderne og på indvandreres flyttemønstre, og i essayet ”Husets univers. Om danske enfamiliehuse i tid og rum”, problematiserer Inger Sjørlev det danske hjem. Herunder gennemgås den første artikel af Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen, da den er særlig interessant for projekt UDENFORs arbejde med hjemløse på gaden. På trods af, at artiklen ikke er nem at gå til og nogle steder noget uklar i sproget, er resultaterne interessante og relevante.

Forfatterne ser på fattigdom, social eksklusion, helbred og boligforhold ved at sammenholde tre levekårsundersøgelser, som blev gennemført i 1976, 1986 og 2000. De, der er fattige, socialt ekskluderede og som har et dårligt helbred, har langt ringere boligforhold end andre. Uligheden i helbredstilstanden afspejler dels uligheden mellem lejere og ejere og dels uligheden mellem inkluderede og ekskluderede.

Fattigdom defineres som lav levestandard i forhold til den standard, der er i samfundet og social eksklusion defineres som ikke-deltagelse på forskellige centrale områder i samfundet. I 1986 var 34 pct. af de ekskluderede også økonomisk fattige – i 2000 er dette steget til 41 pct. Fra 1976 til 2000 er antallet af socialt ekskluderede faldet, men de socialt udsatte er i 2000 i stigende grad udsat for fattigdom og dårligt helbred. Det viser sig, at fattigdom især er udbredt blandt ældre over 60 år, enlige, arbejdsløse, førtidspensionister og personer under uddannelse.

Boligforholdene er en central markør for socioøkonomiske uligheder i samfundet. Fra 1976 til 2000 er der et markant fald i manglen på moderne bekvemmeligheder (el- eller gaskomfur, køleskab, fryser og vaskemaskine) og mangler i basal boligstandard (selvstændigt køkken, varmt vand, eget toilet, bruse- eller karbad og centralvarme). Imidlertid er den relative forskel mellem ejere og lejere, der mangler moderne bekvemmeligheder øget markant fra 1976 til 2000, og andelen af ekskludere lejere, der mangler en basal boligstandard, er i alle tre undersøgelsesår omtrent dobbelt så stor som andelen af ekskluderede ejere, der mangler en basal boligstandard. Andelen af socialt ekskluderede er faldet fra 1976 til 2000, men forskellen i boligstandard og udsathed for gener i boligen og nærmiljøet mellem socialt ekskluderede ejere og socialt ekskluderede lejere er steget.

Hvis besiddelse af computer og adgang til Internettet betragtes som en markør på nutidig boligstandard, er uligheden faktisk ikke blevet mindre - de socialt ekskluderede, de som er ekskluderede i forhold til de almindelige sociale fællesskaber, er i dag også de mest isolerede i forhold til de virtuelle fællesskaber. Undersøgelserne viser også, at forskellen mellem fattige ejere og fattige lejere er steget. Med andre ord har den socioøkonomiske forskel mellem ejere og lejere været voksende, og det er i langt højere grad lejerne end ejerne, der både er udsat for fattigdom, social eksklusion og dårligt helbred.

Ud fra undersøgelsen er det ikke muligt at sige om det er dårligt helbred, der fører til social eksklusion eller omvendt. Ejere, der er inkluderede og har et godt helbred har de bedste boligforhold, mens lejere, der er ekskluderede og har et dårligt helbred, har de ringeste boligforhold. Forfatterne mener, at den aktuelle skatte- og boligpolitik synes at understøtte de voksende socioøkonomiske uligheder mellem ejere og lejere.