Anmeldelse af bogen På Gata - om oppsøkende frivillig arbeid
13-09-2010

Skrevet af: Gitte Aalbæk, Adjunkt på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn med flerårig erfaring med opsøgende gadeplansarbejde i London og København.

Ole Martin Holte har skrevet en bog om opsøgende frivilligt arbejde på baggrund af mange års erfaring indenfor området. Han har selv lavet opsøgende arbejde i Norge, Danmark, Belgien og Holland. Bogen er en håndbog og metodebog, der henvender sig til dem der allerede laver opsøgende arbejde, er engageret i frivilligt arbejde, eller andre der ønsker at vide noget om opsøgende arbejde.

Ole Martin Holte har bygget sin håndbog/metodebog op over relevante problemstillinger, og hvor det er muligt, inddrager han praksis gennem fortællinger fra virkeligheden. Fortællingerne understrejer eller eksemplificerer dilemmaerne og problematikkerne han berører.  Han er opmærksom på at det er svært at læse sig til gadenære møder, som han kalder det, og pointerer at opsøgeren selv må gøre sig sine erfaringer. Bogen er ment som et bidrag til kritisk refleksion over praksis.

I kapitel 1 lægges der ud med en refleksion over frivillighed. I dag er det frivillige arbejde mere individorienteret. Vi arbejder frivilligt fordi det giver os noget, og tendensen er at det frivillige arbejde i dag tjener egne interesser. Det er ikke længere kun de ældre der har god tid, der er frivillige, men flere unge og universitetsuddannede med travle uger, og dette medfører at der bliver stillet større krav til det frivillige arbejde, der bliver mere specialiseret. De frivillige ønsker mere afgrænsede og forudsigelige opgaver end tidligere. Det ses også at de frivillige organisationer i større grad benytter sig af belønningssystemer for at fastholde og motivere de frivillige, så som studieture, relevant litteratur, kurser mv. Disse belønningssystemer kan ses som en måde at kvalitetssikre det frivillige arbejde, eller som en måde at snig-professionalisere det frivillige arbejde på.    

Dette fører over i en kort historisk gennemgang af det opsøgende arbejde. Denne gennemgang er dog mest relateret til Norge, men projekt UDENFOR bliver fremhævet som et metodeudviklende projekt i København.

Efter min mening er et af de mest interessante afsnit i bogen ’frivilligt opsøgende arbejde versus professionelt socialt arbejde’, der skildrer forskellen mellem det at arbejde professionelt og frivilligt. Perspektiverne er relevante og tankevækkende for både frivillige og professionelle, idet afsnittet indeholder overvejelser i forhold til hvordan vi møder mennesker, vores mål med mødet og resultatet af mødet.  Synliggørelsen af hvad det frivillige arbejde og det professionelle arbejde kan bidrage med, kan hjælpe til at tydeliggøre hvor de to poler kan mødes og supplere hinanden.

I kapitel 2 lægges der vægt på at, i det frivillige arbejde, er det mødet i sig selv der er vigtigt, og at der som sådan ikke er et mål om forandring eller udvikling i mødet. Paradoksalt nok, vil det at mødes, fri for betingelser, forventninger og krav om forandring, ofte føre til en lyst til forandring. I mødet medbringer gadearbejderen sig selv i kraft af egne værdier, holdninger, forventninger og behov, og derfor er det vigtigt at opsøgeren gør sig klart, hvilke værdier der gør sig gældende i mødet med en anden. Her fremhæves gadearbejderens tanker og følelser, gadearbejderens interesser, gadearbejderens sprog, kropssprog, gadearbejderens spørgsmål, gadearbejderens beklædning, fortid og fremtid, gadearbejderens historie og gadearbejderens fordomme, som vigtige emner at forholde sig til i mødet med den anden.

I kapitel 3 behandles opsøgende arbejde på gaden, i forhold til byen man færdes i. Når gadearbejderen drager ud i gaden, trædes der ind i en anden sfære, ind i andre miljøer end dem man ellers færdes i. Igennem kapitlet reflekteres der over om det er godt at gå to og to, eller alene, om man skal lægge en rute inden man går ud, om man skal møde mange eller få på en aften, om man skal opsøge kendte eller nye bekendtskaber. Ole Martin Holde har ikke entydige svar at byde på, men fremlægger fordele og ulemper ved de forskellige spørgsmål. Her et eksempel: ”Hvordan vælger gadearbejderen mellem mødet med kendte og ukendte ansigter på gaden? Det er ikke uden videre givet hvordan man bør vælge…” (min oversættelse) (s.77) ”Kan ske at man ønsker at møde velkendte, fordi det er trygt eller man er udmattet og orker ikke udfordringen med ny kontaktetablering. Det kan også opleves som krævende at være i kontakt over tid, idet man her vil vise mere af sig selv… gadearbejderen kan ikke sige hvordan han vil få det når han går opsøgende – han må gå ud i byen for at se hvem der er der og vælge ud fra det” (min oversættelse) (s. 78)

Kapitel 4 omhandler hvad vi hver især bringer med ind i mødet med et andet menneske. Ole Martin Holte anvender Løgstrup til at skildre den sårbarhed vi har i mødet med en anden. Som opsøgende gadeplansarbejder, mener han, vi bruger os selv og derfor er sårbare i mødet med den vi opsøger og forsøger at få kontakt med. Opsøgeren står overfor den udfordring at skulle turde udlevere sig selv, og turde sætte noget af sig selv på spil. Jo mere opsøgeren er sig selv jo større er chancen for at mødet opleves som autentisk for begge parter. Han kommer ind på det relevante dilemma og det etiske aspekt i at handle ud fra hvad der er i den andens interesse, og ikke i forhold til ens egne ønsker og behov.    

Kapitel 5 og 6 omhandler henholdsvis ’Døden og opsøgende arbejde’ og ’Diakonalt frivilligt opsøgende arbejde’ – og for mig bliver særligt disse to kapitler lidt for højtidelige og religiøst baserede.        

På mange måde en interessant bog både for garvede gadeplansarbejdere, nye gadeplansarbejdere, studerende og andre nysgerrige. Dog mener jeg primært bogen henvender sig til nordmænd eller andre der har stor indsigt i Norge og det sociale arbejde der. Der henvises til forskellige organisationer og steder, der umiddelbart er svære at sætte sig ind i, hvis ikke man kender Oslo godt. Bogen er meget beskrivende – og til tider lidt for lyrisk efter min smag, med citerede digte og med flere uddrag fra Saint-Exupéry ”Den lille prins”.

Ole Martin Holte har forsøgt at skrive en metodebog om hvordan man laver opsøgende arbejde – og om hvordan man møder mennesker.  Jeg mener bestemt han inddrager mange relevante dilemmaer og problemstillinger, der kan bidrage til kritisk refleksion over praksis.