Anden litteratur anden kvartal 2008
02-07-2008

Så er det igen tid til at anbefale litteratur på hjemmesiden.

Du kan hente resuméer af nye titler her.

Du kan finde hele listen af anbefalinger under menupunktet "Viden om hjemløshed" - "Anden litteratur".

Herunder kan du læse om en af de nye titler omhandlende fødevareprisernes effekt på lavindkomstgruppen:

Hansen, Finn Kenneth & Henning Hansen (2008): Fødevarepriser og lave indkomster – konsekvenser af prisudviklingen for forskellige indkomstgrupper. København: CASA (Forskningsrapport).

Denne minirapport er endnu et bidrag til debatten vedr. fattigdom i DK, som bl.a. Rådet for Socialt Udsatte har haft fokus på i godt 5 år nu. Rapporten er også bestilt af Rådet for Socialt Udsatte og har fokus på lave indkomster, og effekten af prisstigninger fra 2007 til 2008 for fattige grupper i samfundet.

I løbet af de sidste par år har vi oplevet en større prisstigning på op over 3 pct. om året end tidligere, og prisstigningerne har især været på fødevare- og energiområdet. Prisstigningerne har været størst for de lave indkomster og mindst for de høje indkomster og på fødevareområdet, er der især tale om kraftige prisstigninger på varer som mælk (18 pct.), ost (12,1 pct.), æg (13,6 pct.) og brød (13 pct.). Stigningen på fødevarer generelt er fra 2007 til 2008 på 7 pct.

Ud over lidt for mange gentagelser dokumenterer rapporten den negative effekt af stigningen i bl.a. fødevarepriserne for lavindkomstgruppen. Rapporten tager udgangspunkt i husstande, men da mange hjemløse er på kontanthjælp/får en førtidspension, er de også berørt – og ofte endda endnu mere berørt – af prisstigningerne, idet det altid er dyrere ikke at kunne tilberede maden selv, men må købe maden ude.

Fødevarer er en indkomstafhængig varegruppe, og rapporten viser, at fødevareandelen er højere blandt husstande med lave indkomster end blandt husstande med høje indkomster, hvorfor stigningen også har større konsekvenser for husstande med lave indkomster end for husstande med høje indkomster. Derfor er prisstigningerne især hårdt for modtagere af sociale ydelser, idet fødevareforbruget er et ”nødvendighedsforbrug” og ikke et ”luksusforbrug” og vejer relativt set tungere i denne gruppe. Fx er fødevareandelen af indkomsten blandt enlige uden børn, der har en bruttoindkomst på op til 150.000 kr./årligt på 11,3 pct. For en enlig uden børn, der har en indkomst på 500.000 kr. og mere er andelen derimod kun 6,7 pct. Endvidere er andelen af indkomsten, som bliver brugt på fødevarer steget med 7,1 pct. for enlige uden børn med lave indkomster, mens det for enlige uden børn med høje indkomster kun er steget med 6,3 pct., og en merstigning på fødevarepriserne gør sig gældende for alle andre i lavindkomstgruppen sammenholdt med mellem - og høje indkomster.

Rapporten kommer ikke specifikt ind på starthjælpsmodtagere, men det er værd at overveje, hvad prisstigningerne betyder for denne gruppe ud fra ovenstående tal. Som enlig over 25 år, der modtager starthjælp, har man en årlig indkomst i 2008 på 71.280 kr., hvilket må betyde, at fødevareandelen er endnu højere for denne gruppe end for de, som har en indkomst på 150.000 kr.

Rapporten sammenholder prisstigningerne med stigningerne i kontanthjælp, starthjælp og dagpenge og konstaterer ydermere, at der har været en reallønstilbagegang, idet prisstigningerne på 3,5 pct. for disse grupper er højere end stigningerne i de indkomsterstattede ydelser, som er på 2,9 pct.

Rapporten ser også på den reelle købekraft fra 2007 til 2008 ved at tage hensyn til prisudviklingen og udviklingen i de direkte skatter, og det viser sig, at den reelle købekraft er blevet mindre for husstande med lave indkomster, mens husstande med mellemindkomst og høje indkomster har fået mere købekraft, dvs. oplevet en positiv udvikling i købekraften.

Vi kan ud fra rapporten konstatere, at det er blevet sværere at få økonomien til at hænge sammen for husstande med lave indkomster, og at de fattige i DK, lavindkomstgruppen, er blevet endnu fattigere fra 2007 til 2008.

Forfatterne konkluderer, at det ud fra ovenstående resultater ikke er muligt at benytte et generelt forbrugerindeks til at regulere de sociale ydelser med, men at man er nødt til at konstruere et særligt prisindeks for modtagere af sociale ydelser.

Serap Erkan