­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­12 dage i de hjemløses verden
01-12-2011

_____________________________________________________________

Titel: 12 Dage Uden Hjem – En dagbog blandt gamle hjemløse. (56 sider).
Forfatter: George W. Leeson.
Udgivelse: OSI, 2011, udgivet med støtte fra EGV.
_____________________________________________________________

Af Jane Laustsen, socionom og coach, uddannelsesansvarlig projekt UDENFOR.

Baggrunden for denne lille bog er et forskningsprojekt, som Kirkens Korshær for nogle år siden gennemførte med støtte fra EGV. Fra samtalerne med de hjemløse på varmestuerne, som indgik i forskningsprojektet, har George Leeson samlet sine dagbogsnotater og disse har OSI – Organisationen af Selvejende Institutioner nu udgivet i bogform.

Bogen er bygget op af dagbogsnotater over 12 dage. Hver dag rummer fortællingen om en gammel hjemløs og hans/hendes særlige historie eller situation.

Samtalerne, der ligger til grund for dagsbogsnotaterne, udviklede sig spontant og utvungent fra en hilsen eller en høflighedsfrase til egentlige samtaler fulde af nærvær og med beretninger om liv, der enten ikke blev foldet ud eller som blev levet på kanten. Eller liv som blev levet på trods. Liv fulde af svigt og skuffelser, men også liv med mange talenter, kærlighed og eftertænksomhed.

De 12 individuelle livshistorier rummer imidlertid også nogle fælles træk, som medarbejdere i hjemløsesektoren vil kunne nikke genkendende til. Ensomheden er udbredt: ”Hvad jeg laver? Tja, jeg kommer her hver dag og når de lukker her, tager jeg tilbage til mit værelse og ser lidt TV. Men så får jeg øje på billederne af min datter og mine børnebørn. Jeg har tre billeder, så det bliver ikke til så meget TV alligevel. Jeg sidder bare og kigger og tænker, og så kan jeg ikke være der. Jeg bliver ærgerlig. Jeg har prøvet at lægge de billeder væk, men jeg ender med at tage dem frem igen efter et par timer. Jeg har sgu ikke andet. Jeg kan ikke samle mine tanker. Nogle gange sætter jeg mig hen i kirken med mine tanker, men dér bliver tankerne bare større. Jeg kan ikke komme væk fra dem” (s. 19).

Benægtelsen af hjemløshed er også et kendt fænomen, som går igen i dagbogsfortællingerne: ”Jo, jeg har været boligløs”, forklarer han. ”Sov rundt omkring i kvarteret, men altid her. Altid her i kvarteret. Nu har jeg et lille værelse, lige rundt om hjørnet” (s. 50).

Forfatteren hæfter sig ved, at stort set alle brugerne på varmestuen ”bor på et værelse lige rundt om hjørnet”. Denne og lignende udsagn er velkendte undvigemanøvrer, som har til formål at dække over situationen som hjemløs.

Forældreenken eller forældreenkemanden er endnu et fænomen, som optræder i flere af de 12 fortællinger og som medarbejderne i projekt UDENFOR fra tid til anden støder på blandt hjemløse. Her er tale om en voksen søn eller datter, der hele livet har boet alene sammen med sine forældre og som, når den længstlevende forælder dør, oplever en kaotisk og sammenstyrtet tilværelse, der for nogle fører til hjemløshed: ”Noget af det, han fortæller, tyder på, at der godt kan have været en historie om psykisk sygdom, hvilket gjorde, at han har været afhængig af sine forældre, og det var tilsyneladende forældrenes død, der slog ham ud af kurs” (s. 22).

Projekt UDENFOR anbefaler gerne denne lille og stilfærdige bog, hvor forfatteren så fint mestrer fortællingen om en gruppe gamle hjemløse, der alle gennem dagbogsnotaterne får levendegjort deres særlige fortid og nutid.

 

BONUSINFO
Bogen fås ved henvendelse til OSI, Organisationen af Selvejende Institutioner, på 3877 0720.(Prisen er 100 kr. + forsendelse.)