STOP HJEMLØSHED! er en tværeuropæisk vandreudstilling med indhold, indlevelse og vision. For at skabe opmærksomhed omkring hjemløshed, må de hjemløse være synlige. Men vi lever i en verden, hvor hjemløse og hjemløshed er emner, som mange ikke rigtig ved, hvordan de skal håndtere. Gennem udstillingen STOP HJEMLØSHED! ønsker vi at skabe opmærksomhed. Udstillingen består af 13 bronzeskulpturer i menneskestørrelse, som viser hjemløshed i alle dens former og størrelser. Alle skulpturerne er lavet af den danske skulptør Jens Galschiøt.
Efterfølgende skal skulpturerne vandre rundt i Danmark fra starten af maj 2010, hvor de bliver udstillet i København, Odense, Århus og Ålborg. Det er vigtig at skabe debat og opmærksomhed blandt borgere, som ofte alle har en holdning til hjemløshed. Den holdning vil vi gerne høre.
Skulpturerne skal udstilles på gader og pladser, for at være lige der, hvor folk kommer og går og samtidigt også for at vise, at de hjemløse lever netop her på gaderne. Med Fattigdomsåret er der lagt op til bred europæisk debat og samarbejde, og det vil vi gerne støtte op omkring.
Klik dig rundt her på siden, og find mere uddybende information om STOP HJEMLØSHED!. Vi sørger hele tiden for at opdatere siden, lige så snart nye elementer af kampagnen falder på plads.
Er du interesseret i at være en del af høringen og receptionen, så kontakt os gerne for yderligere oplysninger. Der bliver et begrænset antal invitationer, og rejse samt ophold i Bruxelles bliver for egen regning.
Du kan også tilmelde dig projekt UDENFORs nyhedsbrev, hvor vi også opdaterer løbende om udstillingen.