Den moderne qivittoq – En tilstand af permanent midlertidighed

Af Mille Schiermacher, Cand.scient.anth ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet.

Specialet har fokus på en gruppe grønlændere i København, der lever en tilværelse i samfundets udkant som hjemløse, misbrugere og socialt isolerede. Ønsket med specialet er at skabe en forståelse for en bestemt social og kulturspecifik konflikthåndtering, som der argumenteres for har en vigtig funktion for dannelsen af denne gruppe i det danske samfund.

Det grønlandske begreb qivittoq, på dansk kaldet fjeldgænger, er både en mytisk figur, der beskrives i forskellige fortællinger, myter og sagn, og desuden er et faktisk fænomen i Grønland, der stadig praktiseres. At gå qivittoq betyder, at du forlader din familie, hjembyen og samfundet for at leve isoleret fra omverdenen. Qivittoq er et dobbeltsidet begreb. Den ene udlægning er: hvis du har oplevet sorg, skam, ulykkelig kærlighed eller latterliggørelse, der er så stærk, at du ikke længere ønsker at være i kontakt med eller en del af det omgivende samfund. Du vælger derfor at drage væk og leve i ensomhed, således at du ikke behøver at være i kontakt med de mennesker, der har gjort dig ondt. Den anden begrebsforklaring er, hvis du ikke længere er ønsket i samfundet, eksempelvis fordi du har begået en ugerning og bliver presset til at forlade samfundet og leve som isoleret, som qivittoq.

I specialet anvender forfatteren, Mille Schiermacher, det grønlandske emic-fænomen qivittoq som en analytisk tilgang til at anskue udsatte grønlændere i København og fremsætter en tese om, at grønlændere i dag handler ud fra qivittoq-modellen i en form, som har tilpasset sig samtiden, som hun kalder den moderne qivittoq. Den moderne qivittoq beskriver en bevidst handling i forbindelse med en konflikt, hvor en person fysisk bevæger sig fra et sted til en ny tilværelse et andet sted, der ligger isoleret fra det samfund, de før befandt sig i.

Download hele specialet her