Af Maj Kastanje, cand.scient.soc i International Udviklingsstudier og Folkesundhedsvidenskab, Roskilde Universitetscenter.
Specialet undersøger, hvordan hjemløse og hjemløshed som fænomen i Rusland er blevet defineret af staten, offentligheden og de hjemløse selv.
I Sovjetunionen blev hjemløshed gjort strafbart og hjemløse udråbt som parasitter og moralske afvigere – og tjente således som negative eksempler i opdragelsen af de ideelle sovjetborgere.
Selvom hjemløshed i dagens Rusland ikke er strafbart, bliver de hjemløse fortsat gjort til levende symboler på forfald og degradering. De er nogle af de mest marginaliserede og udsatte mennesker, fordi de mangler en bopælsregistrering, hvilket fratager dem retten til stort set alle offentlige ydelser – fra lægehjælp til uddannelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og stemmeret.
Specialet behandler videre de hjemløses egen opfattelse af deres liv og position i samfundet, gennem analyse af ni hjemløse russeres livshistorier. Det er en væsentlig pointe, at de hjemløse var langt mere optagede af moralske dilemmaer, end af deres juridiske position – og de af samme grund ikke engagerede sig i NGO’ernes kamp for deres rettigheder. Derimod fandt mange et tilhørsforhold og en positiv identitet gennem medlemskab i Anonyme Alkoholikere.
Direkte link til rapporten i projekt UDENFORs elektroniske bibliotek MARGIN