Udenlandske hjemløse fylder mere og mere - både på gaden og i den offentlige debat
09-06-2010

Af Ninna Hoegh, Maj Kastanje og Bo Heide-Jochimsen.

Tirsdag var Socialministeren sammen med Integrationsministeren kaldt i åbent samråd om udenlandske hjemløse i København. Det var Özlem Cekic og Pia Olsen Dyhr fra SF, som havde indkaldt ministrene for bl.a. at få svar på, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe problemerne med udenlandske hjemløse i København.

Det blev hurtigt tydeligt at regeringens holdning til de udelandske hjemløse er meget klar. De hjemløse der er i DK illegalt skal hurtigst muligt hjem, og dette er en politiopgave. De udenlandske hjemløse der er her lovligt har ikke krav på nogle sociale ydelser andet end akut lægehjælp i livstruende situationer, eller hjælp til hjemsendelse. Det blev også klargjort fra regeringens side, at den hjælp der bliver ydet til de udenlandske  hjemløse i DK er meget bedre end i f.eks  Sverige, hvor såkaldt papirløse skal betale for akut behandling på skadestuen. Socialministeren nævnte dog ikke, at alle borgere i Sverige skal betale for behandling på skadestuen, og at de papirløse således er underlagt samme vilkår som andre borgere i Sverige.

Københavns kommune har ligesom de sociale organisationer, der arbejder på gaden i København noteret sig et stigende antal hjemløse udlændinge. Derfor har kommunen nu besluttet at rette henvendelse til Socialministeren, Integrationsministeren og Justitsministeren for at få de ansvarlige ministre til at agere.

Socialborgmester Mikkel Warming udtaler ” Indtil nu har man lukket øjnene og sagt, at der ikke er noget særligt problem, og det må politiet tage sig af - uden at give politiet de nødvendige ressourcer eller kommunen lov til at gøre noget. Man er nødt til at handle og erkende, at det er et voksende problem, der skal tages alvorligt”, siger Mikkel Warming.

Manglende erkendelse af problemet og dets omfang fra regeringens side, var også noget Özlem Cekic bragte op på Samrådet. Integrationsministeren afviste dog flere gange at hun lukkede øjnene og lagde i stedet vægt på, at regeringens nuværende politik helt bevidst afskærer de hjemløse udlændinge fra hjælp – i en forventning om at de så vil opgive og rejse hjem igen. Socialministeren bakkede op med at enhver hjælp til de hjemløse udlændinge blot vil fastholde dem i Danmark.

I projekt UDENFOR ser vi hver dag på gaden, at det ikke er så simpelt som ministrene stiller det op. En del af de hjemløse udlændinge bliver her, uanset at de ikke kan få hjælp. Nøden bliver for disse mennesker større og større, og det kan vi ikke blot ignorere. Derudover mener vi det er en vigtig pointe, at de som rejser videre ikke nødvendigvis får det bedre af den grund – godt nok slipper vi i København for at være vidne til elendigheden, men den er der formentligt stadig. Derfor mener vi at der skal fælles europæiske løsninger til. Hjemløse fra andre lande er nemlig ikke blot et københavnsk fænomen. Mange andre af de europæiske storbyer oplever samme fænomener, og det har været på vej i flere år.

Danmark kan være med til at presse på for løsninger på europæisk niveau. Vi vil derfor  opfordre de relevante ministre, som nu modtager henvendelse fra Københavns Kommune, til at drøfte udfordringerne på EU niveau.

Men det er vigtigt at disse meget udsatte mennesker ikke bliver glemt eller ekskluderet i den periode indtil der er blevet lavet nogle fælles retningslinjer i EU. Denne gruppe er ikke bekvemlighedsturister eller organiseret kriminelle, men ekstrem fattige og udsatte mennesker som mangler helt basale behov som mad, søvn og basale menneskerettigheder.

I april 2010 gennemførte projekt UDENFOR i samarbejde med en række europaparlamentarikere og FEANTSA – den europæiske paraplyorganisation på hjemløseområdet – en høring i Europaparlamentet, som satte fokus på, hvordan man i fællesskab kan bekæmpe hjemløsheden i Europa.  Både den danske Socialminister og Københavns Socialborgmester var inviteret, men fandt dog ikke tid til at deltage.

En af høringens talere var kommissæren på det sociale område Lazlor Andor, som godt kunne se muligheder for at løfte i fællesskab. Det danske medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen (S), bakker ligeledes op om, at det er nødvendigt at skabe en fælles europæisk handleplan. En sådan plan skal give konkrete og løsningsfokuserede metoder til, hvordan vi på en ensartet og struktureret måde kan bekæmpe hjemløshed i Europa.

Som vi ser det må man starte på flere niveauer, dels ved på lokalt niveau at forbedre levekårene for den enkelte hjemløse uden skelen til nationalitet. Dels ved som nævnt ovenfor at skabe en fælles europæisk indsats på området.

Et første skridt på vejen er, at der bliver skabt en fælles definition af hjemløshed i EU, og der bliver skabt en praksis for tælling af hjemløse i alle EU lande. Er en boligløs bulgarsk mand i Danmark hjemløs, hvis han har hus og familie derhjemme? Skal omrejsende romaer defineres som hjemløse? Nogle lande tæller allerede de hjemløse idag, men der er behov for at alle lande i EU tæller hjemløse på et sammenligneligt grundlag f.eks. efter ETHOS-definitionen, som er udarbejdet af FEANTSA.

Dernæst er det selvfølgelig nødvendigt at EU's lande kan hjælpe hinandens borgere – ikke kun når man er velbjærget vandrende arbejdstager, men også, og vel især, når man er i nød .
Men som det er nu, er det kun arbejdskraften – ikke mennesker – som har fri bevægelighed indenfor EU.

Især de udenlandske hjemløse og deres rettigheder bliver i høj grad negligeret under de nuværende tilgange til hjemløshed i Europa. 

På sigt må vi arbejde for, at alle EU-lande kan hjælpe hjemløse fra andre medlemslande hvis ikke på lige fod med deres egne statsborgere, så i hvert fald med en fælles minimumsstandard, og uden af socialarbejdere kriminaliseres af at udføre deres arbejde.

Og så lige en bekymring - sprogbrugen man anvender når vi taler og skriver om de udenlandske hjemløse synes at tendere det racistiske -  f. eks.  skriver Københavns Kommunes MR Kontor i et notat til Socialudvalget: ” Vesterbro/Istedgade er centrum for stofhandel og prostitution og som følge deraf kan der i de mørke timer ses adskillige udlændinge”. Vi skulle hilse og sige at der også ses adskillige danskere – både dem der bor der, og også de danske købere af sex og stoffer på Vesterbro.

Igen og igen reduceres alle hjemløse udlændinge i medierne til organiserede kriminelle, tiggere eller sociale turister. Vi vil naturligvis ikke benægte, at nogle af dem begår kriminalitet og tigger. Men det er langt fra alle – rigtig mange af dem vi møder og kender forsøger faktisk at holde sig på den rigtige side af loven og drømmer om et rigtigt, hvidt arbejde.  De lider under generaliseringerne og fordommene om dem og deres adfærd, som samtidig er med til at diskriminere dem på arbejdsmarkedet. Således fortæller flere rumænere at arbejdsgiverne blankt afviser dem, lige så snart de får viden om deres nationalitet. Og sådan skabes der en ond cirkel.

I projekt UDENFOR arbejder vi pt. på planerne for et nyt, privatfinansieret projekt som skal indsamle saglig og konkret viden om de hjemløse udlændinge, samt hjælpe de svageste fra gruppen. Projektet vil bygge på viden fra andre europæiske storbyer og vil have fokus både på at hjælpe den enkelte men også på af formidle mere nuanceret viden om grupperne med henblik på at skabe ændrede vilkår for udenlandske hjemløse i hele Europa.