Sundhed for alle – eller hva’?
09-03-2011

Af Preben Brandt

Der var engang et slogan, ”sundhed for alle”, som vi var vældig glade for. Det lød godt og det lød af solidaritet og fælles ansvar. Det er nu 13 år gammelt og opstået på baggrund af verdenssundhedsdeklarationen, som blev vedtaget af verdenssundhedssamfundet på WHO's 51. generalforsamling, maj 1998.

Deklarationen begynder sådan her: ”Vi, WHO's medlemslande, bekræfter vor tilslutning til de principper, der er fremsat i organisationens konstitution, at den højest mulige sundhedsstandard er en af ethvert menneskes grundlæggende rettigheder; med dette stadfæster vi enhvers værdighed og værd, ligeberettigelse, lige pligter og medansvar i sundhedsanliggender”.

Der dukker stadig projekter op herhjemme, som taler om sundhed for alle, men ellers er det ikke så meget man hører til det. Og desværre er der heller ikke lige nu og her megen realitet i udsagnet. Vi har levet med dette princip nu i 13 år her i det rige velfærdssamfund, og det har bestemt ikke ført til sundhed for alle, og slet ikke på baggrund af enhvers værdighed, værd og ligeberettigelse. Det er velkendt og veldokumenteret, at der er en betydelig social ulighed i sundhed, som blandt andet måles på en forskel i middellevetiden på 7-8 år mellem personer med en høj og en lav uddannelse – eller mellem rig og fattig, om man vil det.

Det er indlysende, men svært at få en debat i gang om, at der er alvorlige værdier og principper på spil. Ikke mindst princippet om den lighed, der bygger på social ligeværd. Den politiske debat handler først og fremmest om hvordan man skal finansiere dyr sygdomsbehandling og social velfærd, altså om penge til at få det man gerne vil have. Derimod meget lidt om at opnå socioøkonomisk lighed. Og måske er det netop en voksende socio-økonomisk ulighed, der er den store trussel mod fremtidig velfærd. Det dokumenterer økonom Richard Wilkinson i sin bog ’The Spirit Level’ ,og det talte han om ved en forelæsning på mødet ’Ulighedens topmøde’, som blev afholdt af tænketanken CEVEA for et par uger siden.

Ifølge Wilkinson er der en klar parallel mellem graden af økonomisk ulighed i et samfund og omfanget af en lang række sociale og sundhedsmæssige problemer. Hvis han har ret, og det skal da lige nævnes, at det er der nogle, der mener, at han ikke har, betyder det, at det er uligheden vi skal formindske for at sikre det gode og det sunde liv til os alle og ikke lade uligheden vokse for at øge samfundets rigdom til glæde for nogle af os.

Det lyder så godt det med enhvers rettigheder og enhvers værdighed. Men imens vi tænker at sådan er det også vi behandler hinanden, er det nødvendigt at minde om den virkelighed vi sidder midt i. Socialt udsatte, og ikke mindst mennesker der er hjemløse, bliver sat længere og længere bagud i forhold til den eftertragtede sundhed. Nok har de rettigheder som alle andre på papiret, hvis de altså er danske statsborgere, men de behandles ikke som ligeværdige, og derfor får de heller ikke opfyldt deres rettigheder.

Og så er der de hjemløse, der flytter rundt mellem nationerne. Inden for EU eller som kommer udefra. Hvordan vil vi leve op til deklarationens ord om ”at den højest mulige sundhedsstandard er en af ethvert menneskes grundlæggende rettigheder; med dette stadfæster vi enhvers værdighed og værd, ligeberettigelse, lige pligter og medansvar i sundhedsanliggender”? Skal vi bare være kolde og ligeglade med dem og lade dem sejle i deres egen sø?

Der er en massiv forskel mellem de mennesker, der opholder sig her i landet set i forhold til deres grad af social velfærd og sundhed. Det nytter ikke bare at gøre sig blind over for det. Eller at lade være med at tale om det for ikke at støde an. Og det nytter slet ikke at lade være med at gøre noget ved det. Det har vi faktisk også lovet, ved at tiltræde deklarationen, som også siger, at ”Vi erkender, at i arbejdet for at opnå sundhed for alle er alle nationer, lokalsamfund, familier og enkeltpersoner afhængige af hinanden. Som et samfund af nationer vil vi handle i fællesskab for at imødegå fælles trusler mod sundheden og fremme det almindelige velbefindende universelt.”